Nul i sprog: om betydningsbærende fravær og analysen af nultegn – Københavns Universitet

Nul i sprog: om betydningsbærende fravær og analysen af nultegn

Peter Juul Nielsen, Syddansk Universitet, holder foredraget Nul i sprog: om betydningsbærende fravær og analysen af nultegn.

Nul har optrådt som et element i sprogvidenskabelig analyse mindst siden Saussure i Cour beskrev hvordan et sprogligt indhold kan formidles alene i kraft af et ”ingenting” der står i opposition til et ”noget”, eksemplificeret med tjekkisk substantivbøjning hvor genitiv pluralis for ord som slovo ’ord’ og žena ’kvinde’ udtrykkes ved fraværet af en positive endelse: slov-Ø, žen-Ø (Saussure 1916: 123-124). Siden da har nul haft vid udbredelse som redskab til at betegne noget analytisk relevant ”ingenting”; eksempelvis skriver Erik Hansen (1977: 17) om ”det morf-udtryk der har allerflest forskellige betydninger [i dansk], nemlig udtrykket ’nul’”, observeret i bl.a. substantivernes singularis, bil-Ø, hus-Ø, og verbernes imperativ spis-Ø, løb-Ø. En sådan glæde ved nuller mødes dog ofte med kritik (jf. Basbølls (2005: 352-353) kritik af Hansens nulanalyse), og en generel skepsis over for selve ideen om ”ingenting” som et sprogligt element synes temmelig udbredt.

I mit foredrag diskuterer jeg med udgangspunkt i mit tidligere arbejde med nulbegrebet (Nielsen 2010, 2015, 2016: 192-251) det teoretiske og metodiske grundlag for at operere med nultegn i den sprogvidenskabelige analyse. Grundsynspunktet er at nul er nyttigt og nødvendigt i en tegnbaseret beskrivelse af sprog, men at det er rimeligt og nødvendigt at stille en række krav til acceptable nuller for at undgå tvivlsomme postulater om usynlige brikker i analysen. Jeg fremlægger med udgangspunkt i Mel’čuks (2006: 469-516) nuldiskussion et sæt af kriterier for etablering af et nultegn og diskuterer hvilken status nullet har som udtrykselement – er der overhovedet noget, og hvis ja, hvor står det så henne? – og hvilke krav der må stilles til det indhold der formidles af nullet, herunder hvad man stiller op med den semantiske værdi ”neutral” og markerethedsforhold i grammatiske modsætninger. Den foreslåede model for analyse af ingenting illustreres med to eksempler fra dansk: en analyse af nominalsyntagmernes rangklassevalg (kasusvalg) non-genitiv vs. genitiv – hvor der er et nul – og en analyse af numerus for substantiver med såkaldt nulpluralis af typen mus, svær, fisk – hvor der ikke er noget nul, hverken i singularis eller pluralis.

 

Henvisninger

Basbøll, Hans (2005). The Phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.

Hansen, Erik (1977). Dæmonernes port. København: Hans Reitzel.

Mel’čuk, Igor (2006). Aspects of the Theory of Morphology. Berlin & New York: Mouton de Gruyter.

Nielsen, Peter Juul (2010). De to infinitiver i dansk: Et proklitisk paradigme. Ny forskning i grammatik 17, 87-108.

Nielsen, Peter Juul (2015). Jakobson’s zero and the pleasure and pitfalls of structural beauty. SKASE Journal of Theoretical Linguistics 12.3, 398-421.

Nielsen, Peter Juul (2016). Functional structure in morphology and the case of nonfinite verbs: Theoretical issues and the description of the Danish verb system. Leiden: Brill.

Saussure, Ferdinand de (1916 [1964]). Cours de Linguistique Générale. Paris: Payot.

Hostes af Københavns Universitet