Møder i 2010 – Københavns Universitet

Møder i 2010

Foredrag 11.2.2010

DigDag – en præsentation af Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi, med fokus på opbyggelsen af projektets stednavnedatabase

Lektor, ph.d. Peder Gammeltoft og projektmedarbejder Bo Nissen Knudsen, begge Nordisk Forskningsinstitut, KU

Hvordan foregik det at len blev til amter? Og var et len bare et len?
Vi har en tendens til at se administrative enheder som stabile i tid og rum. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der kan forekomme en række af rumlige og sociale ændringer, eksempelvis ændrede grænsedragninger og navneskift – eller mere radikalt: ændringer i landets administrative struktur.
DigDag-projektets mål er at etablere en infrastruktur for forskning i dansk historie, arkæologi, navne, statistik og geografi fra ca. år 1600 til nutiden; en kombination af et web-baseret kortværk og en søgemaskine som vil danne basis for ny tværvidenskabelig forskning - og vil gøre den eksisterende forskning langt mere effektiv.
Stednavne spiller en central rolle i DigDag, dels skal de udgøre grundlaget for søgning og dels sikre entydig skrivning af administrative navne. Derfor bliver en stor del af Afdeling for Navneforsknings samlinger digitaliseret i forbindelse med projektet, og for første gang bliver både det uudgivne navnemateriale og det allerede i bogform udgivne gjort alment tilgængeligt i databaseform og relateret til andre arkiver og kulturarvsinstitutioners stednavneregistre. DigDag-projektet vil hermed komme til at tilbyde en hel ny måde at præsentere, tolke og udgive Danmarks stednavne på. Til toppen

 

Foredrag 18.3.2010

Naturalisationssamtaler

Adjunkt ph.d. Christina Fogtmann Fosgerau, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

I Danmark stiller vi et sprogkrav til ansøgere af dansk statsborgerskab, og i en lang år-række var det politiet der skulle vurdere om ansøgerne opfyldte sprogkravet. Ansøgerne blev indkaldt til en naturalisationssamtale på politistationen, og på baggrund af samtalen skulle politiet tage stilling til om ansøgerne ”… uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan indgå i en almindelig samtale på dansk.” (Cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999).

I 2002 fik jeg tilladelse til at optage 24 naturalisationssamtaler på to politistationer. På baggrund af samtalerne har jeg undersøgt hvornår politiet vurderer at en ansøger opfylder sprogkravet. Undersøgelsen inkluderer både grammatiske, interaktionelle og mere psykologisk orienterede analyser af naturalisationssamtalerne. I mit foredrag vil jeg præsentere undersøgelsens resultater, og jeg vil diskutere samtaler som en metode til at teste sprogfærdighed med.

Til toppen

 

Temaeftermiddag om historisk leksikografi 20.5.2010

Nordiska ordspråkssamlingar från 1600-talet – en jämförelse mellan Grubb och Syv
Fil. dr Emma Sköldberg, Institutionen för svenska språket, Göteborgs universitet

År 1665 utkom Christoph. L. Grubbs verk Penu Proverbiale, Deth är: Ett ymnigt förrådh aff allehanda Gambla och Nyia Swenska Ordseeder och Lährespråk […]. Verket är omfångsrikt; själva ordboksdelen omfattar inte mindre än 915 sidor och innehåller närmare 4 000 ordspråksliknande uttryck Bland dessa återfinns bl.a. Löök, Röök och ond Qwinna komma Bondens Ögon til rinna.
  I mitt föredrag kommer jag bl.a. att diskutera hur ordboksartiklarna i samlingen är ordnade i förhållande till varandra och vilka informationstyper som förekommer i respektive artikel. Ett intressant perspektiv på innehållet i Penu proverbiale kan en jämförelse med Peder P. Syvs ordspråkssamling, Aldmindelige Danske Ordsproge […], erbjuda. Detta verk kom ut i två band 1682 och 1688. Vid en första anblick verkar nämligen de två samlingarna vara synnerligen olika, trots att de kom ut ungefär samtidigt och behandlar liknande språkliga enheter, dvs. olika former av ordförbindelser.

Jesper Swedbergs Swensk Ordabok
Fil. dr Lars Holm, Lund

Jesper Swedberg (1653–1735) ägnade sina sista decennier – de tre första av 1700-talet – åt att ställa samman Swensk Ordabok. Den förblev dock otryckt ända till 2009.
  Trots vad som sägs och har sagts måste Swedbergs ordbok betecknas som ”den första någorlunda uttömmande redovisningen av svenskans ordskatt”, från den lägsta stilnivån till den högsta. Jag kommer att demonstrera den nyutgivna editionen och berätta om hur jag gått tillväga för att med hjälp av de fem handskrifterna söka rekonstruera den ordbok som Swedberg ville skapa.
  Jag har mycket begränsade kunskaper om de ordböcker som förtecknar 1700-talets danska, men hoppas efter mitt föredrag få börja fylla dessa kunskapsluckor – och kanske rentav inspirera till jämförelser mellan samtida ordböcker från de båda grannländerna.Til toppen

De danske rimordbøgers historie
Postdoc, ph.d. Simon Skovgaard Boeck, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

De danske rimordbøger er en ordbogstype der aldrig er blevet undersøgt, selvom de udgør en særligt interessant kilde til sprog-, litteratur- og ordbogshistorien. Danske rimordbøger kendes siden 1600-tallet, men det er først fra slutningen af 1800-tallet de henvender sig til en bredere offentlighed. Fra 1900-tallet kendes en håndfuld forskellige rimordbøger, og i dag er typen udbredt på nettet.
  Rimordbøgernes historie er historien om en genres deroute: mens de i udgangspunktet tjente opdyrkningen af det danske sprog, synker de efterhånden i værdi, og er i dag reduceret til små hjælpelister til brug for festsangskriveren.
  Rimordbøgerne kan ses som kataloger over en periodes regler for rim, og det er værd at undersøge hvordan de forholder sig til samtidens egen digtning. Hvor strikse er reglerne, og er fx øjerim tilladt? Ordbøgerne kan således sige noget om skiftende litterære moder. Rimordbøgernes indirekte oplysninger om udtale gør dem til gode kilder til lydhistorien, og deres ordforråd gør dem interessante for den ordhistoriske forskning. Navnlig deres behandling af spændingsfeltet mellem gamle danske ord og fremmedord viser noget om forskellige tiders sprogpolitiske holdninger.

Til toppen

Moth – den første danske definitionsordbog
Fhv. redaktør, cand. mag. Svend Eegholm-Pedersen, Birkerød

Gehejmeråd Matthias Moths aldrig trykte store ordbog fra begyndelsen af 1700-tallet placerer sig leksikografihistorisk i vadestedet mellem den dominerende latintradition og den begyndende modersmålsleksikografi. Grundkonceptet er tosprogligt, bilingvalt, med dansk som kildesprog og latinen som målsprog, med tilhørende latinsk-danske ordlister. ”En Dansk Glosebog paa Dansk og Latin og Latin og Dansk” er Moths egen betegnelse. Men den danske del af ordbogskomplekset er udarbejdet på en så bred materialebasis og med en så stor udfør-lighed og detaljeringsgrad – og på et efter forholdene så professionelt niveau – at ordbogen med rette står som den første store danske modersmålsordbog/definitionsordbog.
  Foredraget vil søge at give et indtryk af Moths leksikografiske metode og praksis og tillige knytte nogle kommentarer til den dokumentation af det danske sprog og dets ordforråd o. år 1700 som er fremlagt i det ambitiøse værk.  Til toppen

 

Foredrag 9.9.2010

The Big Bang
Herman Bang. Romaner og noveller 1-10

Ledende redaktør Jesper Gehlert Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

I udgivelsesmæssig sammenhæng har Herman Bangs forfatterskab i løbet af det sidste årti oplevet noget nær en genfødsel. Hidtil har Værker i Mindeudgave 1-6, som vennerne Johan Knudsen og Peter Nansen foranstaltede ved Bangs død i 1912, fungeret som portal til forfatterskabet, men med kritiske udgaver af litteratur- og teaterkritikken, føljetonjournalistikken (»Vekslende Themaer«), dele af dramatikken og senest de samlede romaner og noveller, tegner der sig et rummeligere og mere komplekst billede af forfatterskabet og samspillet mellem dets tekster.

Foredraget vil – ud over at præsentere Herman Bang. Romaner og noveller 1-10 – søge at give et rids af de overvejelser over forfatterskabet, Værker i Mindeudgave og tekstudgivelse i øvrigt, der har præget udgivelsesarbejdet og dermed også udgaven.
Til toppen

 

Foredrag 7.10.2010

RENE ORD FOR PENGENE. Lis Jacobsen, en tornado i nordisk filologi

Historiker, dr.phil. Kristian Hvidt

Lis Jacobsen alias Elisabeth Rubin (1882-1961) blev en fornyer for studiet af nordisk filologi. Gennem sin jødiske familie og nære forhold til brødrene Brandes viderebragte hun 1800-tallets tankegods og fornyede det. Hendes studier i runetekster og i 1500-tallets sprog skabte hende en position uden for Universitetet. Med organiseringen af Sprog- og Litteraturselskabet og fortsættelsen af Verner Dahlerups store ordbog fik hun en central indflydelse på sprogstudiet iblandet samarbejde og hidsig krig med professor Johs. Brøndum-Nielsen. Ved siden af havde hun særprægede synspunkter i kvindesagen og blandede sig frygtløs i alle former for politik og offentlig debat. Til toppen

 

Foredrag 4.11.2010

Ordskemaet for dansk

Professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet

Paul Diderichsens velkendte sætningsskema for dansk (med grundstrukturen
F || v s a | V S A for den simple helsætning) har en parallel i (hvad jeg kalder) Ordskemaet hvor ordet er rammen og morfemerne er elementerne: skemaerne udtrykker både en lineær rækkefølge og en struktur (bl.a. er der både pladser og felter i sætningsskemaet), der er en sammenhæng mellem grammatisk indhold og position (fx er der en særlig position for det finitte verbal), visse grammatiske størrelser kan have flere placeringsmuligheder (som frie adverbialer i sætningsskemaet), og der kan i talesprog være en sammenhæng mellem position og prosodi.
I mit foredrag vil jeg (ud over ovenstående paralleller) diskutere ordskemaets almenlingvistiske begrundelse på grundlag af begrebet grammatikalisering og i detaljer påvise sammenhængen mellem position og indhold (morfologisk og fonologisk), ud fra eksempler som hus+e+ne+s, mus+ene, spild+te+s (præt.pass.) og klæd+t+e (præt.ptc.pl.). Jeg vil lægge vægt på ordskemaets fonologiske konsekvenser (vokalforkortelse i fx lyst (adj.); bortfald af ”blødt d” i fx rødt, født; stød).Til toppen

 

Foredrag 9.12.2010

Tristans kyske kærlighed. En dansk trivialroman fra det 18. århundrede på Island

Lektor, D.Phil. Matthew James Driscoll, Nordisk Forskningsinstitut, KU:

En af de mest interessante, for ikke at sige mærkværdige, manifestationer af sagnet om Tristan i Norden er den danske roman Tistrand og Indiana, der udkom første gang i Christiania i 1775. Selvom det på titelbladet hævdes at historien er oversat fra tysk, er der efter alt at dømme tale om et originalt dansk-norsk værk baseret på den middelalderlige fortælling om Tristan, men fuld af 1700-tals følelsesfuldhed og moral som ægteskabelig troskab og loyalitet over for kongen.

Det populære værk, som blev optrykt mindst 20 gange i det følgende århundrede, fandt hurtigt vej til Island, hvor det blev oversat flere gange i løbet af det 19. århundrede, både i prosa og på vers.

Der findes tre forskellige prosaoversættelser; disse blev aldrig trykt, men cirkulerede i håndskriftform sammen med sen- og eftermiddelalderlige ridderromaner. Den danske tekst var også grundlag for nogle rímur – lange versificerede heltehistorier eller digtcyklusser – af en af tidens mest populære digtere Sigurður Breiðfjörð (1798-1846), hvis Rímur af Tístrani og Indíönu ofte blev kopieret og udkom to gange på tryk, men også blev udsat for hård kritik, både hvad angik stil og indhold, af hans samtidige digterkollega Jónas Hallgrímsson (1807-1845) i et meget indflydelsesrigt essay i tidsskriftet Fjölnir året 1837. Níels Jónsson (1782-1857), en anden kendt rímur-digter, mente til gengæld ikke at Breiðfjörðs bearbejdelse ydede den efter Níels’ mening meget elegante historie retfærdighed og digtede i 1844 sin egne rímur om Tristan.

I mit foredrag vil jeg analysere forskellige manifestationer af Tristan-sagnet og vise hvad de afslører om de kulturelle kræfter der var på spil i det 18. og 19. århundrede i Danmark og på Island. Til toppen

Hostes af Københavns Universitet