Møder i 2009 – Københavns Universitet

Møder i 2009 

Foredrag 19.2.2009

Dannelse og Dissonanser

Undervisningsassistent, ph.d. Maja Bissenbakker Frederiksen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Med udgangspunkt i ministerielle curriculumtekster ser mit oplæg på den måde, hvorpå køn og etnicitet i dag bliver italesat i danskfaget. De idealer, som danskfagets dannelsesidealer sigter efter, indebærer centralt begreber som demokrati, selvkritik og tolerance. Ikke desto mindre reproducerer ministerielle tekster om danskfaget en række stereotypiserende diskurser om hhv. køn og etnicitet. Øjensynlig er fokus på køn stivnet i essentialisering af kønsidentiteter og den minoriserede elev blevet gjort til statist i den majoriserede elevs dyrkelse af det personlige dannelsesprojekt. Kan en metodisk sammenligning af danskfagets forståelser af kategorierne etnicitet og køn sige noget om de generelle sociale mekanismer, som disse identitetskategorier er del af, og måden de samvirker på? Til toppen

 

Sproghistorisk temaeftermiddag 26.3.2009

 

Kan man berätta en historia baklänges?

Professor Bo Ralph, Inst. för svenska språket, Göteborgs Universitet

Sedan mer än ett decennium pågår arbete på en ny svensk språkhistoria i Svenska Akademiens regi. Arbetet närmar sig nu sitt slut. Ett av framställningens mera karakteristiska drag består i att språkhistorien rullas upp i omvänd kronologisk ordning. Implikationerna av detta grepp och andra som utmärker denna nya svenska språkhistoria beskrivs kortfattat av Bo Ralph, som varit huvudansvarig för projektet.

Knudepunkter i skrivningen af dansk sproghistories historiografi

Centerleder Frans Gregersen, Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, KU

Sprogvidenskabens historiografi opererer i hvert fald med to vigtige skel, nemlig skellet mellem ’førvidenskabelige’ teorier og da sprogtænkningen blev til videnskab, og skellet mellem historismen og strukturalismen. Traditionelt lægges det første skel mellem rationalistisk og historistisk sprogtænkning mens det andet dateres med henvisning til Saussures forelæsninger i 1908-11. Det er formålet med oplægget at problematisere de traditionelle opfattelser af hvornår og hvordan skel i sprogvidenskaben kan etableres og forsvares. Der vil særlig være fokus på de to nævnte skel, men der vil blive argumenteret for at det ’interne’ skel mellem idealistisk og naturalistisk historisme er lige så væsentligt som de to andre.

Sproghistorien i sociolingvistisk belysning

Lektor Inge Lise Pedersen, Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, KU

En vigtig del af talesprogets historie i 1800- og 1900-tallet er den dialektnivellering der finder sted som en del af standardiseringen. Med eksempler fra Odder og Vinderup især vil jeg diskutere sammenhængen mellem standardiseringsprocessen og den faktiske dialektnivellering.
Dernæst vil jeg gå et par skridt bagud og drøfte sammenhængen mellem faserne i standardiseringen af talesproget og udbredelsen af læse- og skrivekyndighed. Til toppen

 

Foredrag 23.4.2009

Den historiske avantgarde som ørefigen til filologien og udfordring til litteraturhistorien

Postdoc Torben Jelsbak, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Den europæiske avantgardelitteratur fra de første årtier af det 20. århundrede (futurismen, ekspressionismen, dadaismen osv.) udgør en interessant udfordring for moderne filologi og litteraturvidenskab. Med sit tværæstetiske arbejde med nye, visuelle tekstgenrer som montage og typografiske digte og alternative publikationsformer som plakater og uafhængige tidsskrifter introducerede de historiske avantgarder et nyt syn på hvad litteratur kan være og hvordan tekster kan se ud. Avantgardens litterære frembringelser er ikke ’tekster’ i snæver lingvistisk forstand, men multimodale medieprodukter der involverer flere sanser og kræver en større sensibilitet af sine læsere, kort sagt: et bredere tekstbegreb end det man som filolog eller litteraturforsker normalt er udstyret med. Samtidig rejser avantgardens flygtige og internationale tidsskriftskultur en udfordring til den gængse måde at tænke litteraturhistorien på. I mit foredrag vil jeg diskutere nogle af disse problemer og skitsere et udvidet tekstbegreb beregnet for en mere materielt funderet, ”thick description” af litterære tekster. Foredraget vil rumme eksempler fra franske, russiske, danske og svenske avantgardepublikationer fra perioden omkring første verdenskrig. Til toppen

 

Foredrag 28.5.2009

DanDiaSyn - Spørgeliste og svar i et syntaksprojekt

Lena Wienecke Andersen (Søren Kierkegaard Forskningscenteret), Karen Hagedorn og Henrik Jørgensen (Nordisk Institut, AU) samt Karen Margrethe Pedersen (Nordisk Forskningsinstitut, KU)

I 2007 bevilgede Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 1,3 mio. kr. til det danske dialektsyntaksprojekt, DanDiaSyn, der udgør en del af et samlet nordisk fremstød inden for dialektsyntaksens område, hvad angår de nordgermanske sprog. Den danske del af projektet er nu afsluttet, og vi vil gerne gøre status over de resultater der er opnået.
  Vores foredrag kommer til at tage udgangspunkt i en præsentation af det fællesnordiske projekt, ScanDiaSyn, der siden 2005 har været undervejs i alle de nordiske lande. Vi vil præsentere den akkumulerede spørgeliste og gennemgå de praktiske forholdsregler som den praktiske analyse måtte tage hensyn til. Dernæst vil vi præsentere de centrale emner i den danske spørgeliste. Der findes nogle syntaktiske træk i danske dialekter, træk som forekommer stærkt afvigende i en rigsmålskontekst. De har for en stor dels vedkommende været kendt længe, men deres omfang og karakter er aldrig for alvor blevet undersøgt. I foredraget tager vi et enkelt emne ud til specialundersøgelse, idet Karen Margrethe Pedersen vil give en mere dybtgående analyse af ét af spørgelistens emner: Modalverbets form og funktion i sætninger som ”vandet skal kan løbe fra” og ”(lille Clara) hun er ved å kan spise selv”.
Til toppen

 

Foredrag 17.9.2009

"Vi blander det” - en længdeundersøgelse af polysproget interaktion et sted i Køge

Videnskabelig assistent Janus Møller, Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, KU

I min afhandling beskriver og analyserer jeg valg af sproglige træk og koder hos en gruppe informanter med tyrkisk minoritetsbaggrund som er opvokset i Køge. En del af informanterne har bidraget med sproglige data gennem hele deres skoletid fra 1989 til 1998 (det såkaldte Køge-projekt). Hos denne gruppe har jeg indsamlet et nyt sæt data i form af lydoptagelser af interviews og gruppesamtaler i løbet af 2006-2007.

Jeg analyserer informanternes valg af sproglige varianter i en række sammenhænge og på tværs af forskellige livsfaser. Det har været centralt i analyserne at anlægge et deltager-orienteret perspektiv. Jeg ønsker at forstå hvorfor deltagerne vælger bestemte sproglige træk frem for andre, hvordan de afgrænser sproglige træk i sæt eller koder, hvilke værdier og betydninger de tilskriver disse koder (eller blandinger af koder), og hvordan sådanne afgrænsninger og værditilskrivninger konstrueres og forhandles på tværs af livsfaser og kontekster.

I afhandlingen anvender jeg tre metodiske tilgange: (a) en kvantitativ kodning af deltagernes kodevalg foretaget på samtlige gruppesamtaler, (b) mikroanalyser af udvalgte samtalesekvenser og (c) analyser af deltagernes sprogholdninger og rapporterede sprogbrug.

I mit oplæg vil jeg fremlægge de væsentligste resultater. Jeg vil argumentere for at deltagernes sprogbrug bør beskrives som poly-sproget fordi deltagerne anvender de sproglige træk de har til rådighed, til at nå deres kommunikative mål uanset hvilke generelt konstruerede koder disse træk ”tilhører”. Det er misvisende at beskrive sprogbrugen som ”tosproget”, ”flersproget” eller lignende fordi deltagerne anvender, konstruerer og evaluerer sproglige kategorier som går på tværs af de gængse grænser mellem ”nationalsprog”.

Til toppen

 

Foredrag 8.10.2009

Journalisters italesættelse af nyhedsproduktion

Adjunkt, ph.d. Gitte Gravengaard, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

I dette foredrag argumenterer jeg for, at sproglige analyser af journalisters konkrete sprogbrug kan informere mediesociologien og professionsforskningen, når det gælder undersøgelsen af journalisters selvforståelse og af deres generelle konceptualisering af nyhedsproduktion.

Foredraget indeholder dels en analyse af, hvordan journalisterne anvender begrebet ”en historie” og dels en analyse af, hvad journalister kan gøre i forhold til disse historier, det vil sige, hvordan journalisterne metaforisk omtaler nyhedsproduktion på en række forskellige måder – måder, der hver især konceptualiserer nyhedsproduktionen, journalistens rolle heri og historierne forskelligt.

Konklusionen er, at en række forskellige metaforer – og dermed forskellige konceptualiseringer af nyhedsproduktion – sameksisterer. Denne kompleksitet på det sproglige mikroniveau giver anledning til at nuancere medieforskningens traditionelle opfattelse af, at journalister alene betragter nyhedsarbejdet som selektion blandt færdige historier i omverdenen.

Til toppen

 

Foredrag 5.11.2009

Generationssprog

Forsker, ph.d. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn

Det er en udbredt opfattelse at unges sprog er grimt og fyldt med engelske lån, og at generationerne ikke kan forstå hinanden. Men er disse antagelser rigtige? Og findes der sproglige og interaktionelle træk som er særlige for bestemte generationer?
 
Jeg har i min ph.d.-afhandling undersøgt disse spørgsmål i et datamateriale der består af tre generationers talesprog, dvs. intra- og intergenerationelle samtaler mellem samtaledeltagere i tre aldersgrupper. På baggrund af kvantitative analyser af den generationelle interspeakervariation (dvs. variationen mellem generationerne) i forbindelse med 1) misforståelser og ikkeforståelser, 2) bandeord, 3) engelske lån og 4) citater konkluderer jeg bl.a.:

• at der ikke er flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation
• at der ikke er flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers
• at der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers
• at citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge.
 
Ud over disse generationelle træk viser jeg i afhandlingens analyser af intraspeakervariation (dvs. variationen i den individuelle talers tale) at samtaledeltagerne også tilpasser visse sproglige træk (dvs. akkommoderer) efter de forestillinger de har om sproglige generationsforskelle.

Til toppen

 

Foredrag 3.12.2009

Den tyske Jens Baggesen

Postdoc, ph.d. Anna Sandberg, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Jens Baggesen (1764-1826) er med sit tosprogede dansk-tyske forfatterskab, sin europæiske biografi og sin selvopfattelse som verdensborger på mange måder aktuel i dag, hvor begrebet nationallitteratur er sat til debat.

Baggesens tysksprogede værker blev i høj grad underkendt af den nationalideologiske litteraturhistorieskrivning og først genstand for interesse i det 20. århundrede, men det er stadig almindeligt at betragte dem som et appendiks til de danske. Selve den filologiske situation og opsplitningen af forfatterskabet i en tysk og dansk værkudgave har måske betydet en halvering af kendskabet til Baggesen.

Foredraget vil belyse nogle tyske hovedværker fra det første tiår af det 19. århundrede spændende fra det universelt anlagte alpeepos Parthenaïs til den satiriske sonetsamling Der Karfunkel oder Klingklingelalmanach og vise, hvordan de læst i en ny teoretisk optik og en tysk litterær kontekst kan bidrage til en bredere forståelse og ny epokalisering af Baggesen.

Til toppen

Hostes af Københavns Universitet