Møder i 2008 – Københavns Universitet

Møder i 2008 

Foredrag 7.2.2008

Er (nordisk) litteraturhistorie mulig?

Professor i nordisk filologi Jürg Glauser, Universität Zürich og Universität Basel

I 1992 spurgte David Perkins, professor i engelsk litteratur i Harvard, i en nyhistoristisk bog: Is Literary History Possible? I mit foredrag vil jeg præsentere bogprojektet Skandinavische Literaturgeschichte (red. Jürg Glauser, Stuttgart/Weimar 2006) der prøver at beskrive de nordiske litteraturers historie i et samlende perspektiv for et tyskproget publikum. Med blik på den livlige litteraturhistoriografiske aktivitet der foregår ikke mindst i Danmark, kan man stille spørgsmålet om det overhovedet er muligt at skrive den nordiske litteraturs historie.Til toppen

 

 Foredrag 6.3.2008

Resultater fra projektet Importord i Norden

Seniorforsker Pia Jarvad, Dansk Sprognævn, og lektor Tore Kristiansen, Afdeling for Dialektforskning/DGCSS, KU

Nordisk sprogråd vedtog på deres møde i 1998 at igangsætte et projekt om moderne importord i Norden (MIN), og rådet bad Helge Sandøy, professor i Bergen, Norge, om at undersøge hvordan projektet kunne struktureres, og bad ham om at lede projektet. I begyndelsen af 1999 lå en disposition klar og omkring 40 forskere fra universiteter og sprognævn i Norden har arbejdet på projektet, og de har i perioden 2001-05 holdt halvårlige arbejdskonferencer. Importordsprojektet er nu afsluttet, og der er allerede udkommet 6 rapporter, og inden årets udgang vil endnu flere rapporter udkomme. Projektet har haft tre hovedmål: at skaffe indsigt i sprogholdninger og sprognormer, at skaffe indsigt i purisme som lingvistisk og socialt fænomen – og at give grundlag for sprogpolitiske tiltag.

I foredraget vil vi komme ind på sprogbrugsundersøgelserne som i denne anledning er foretaget: hvor hyppige er importordene i de forskellige sprog, hvordan tilpasses importord til hjemlig ortografi og til udtale; i hvilke sprog tilpasses ortografien eller udtalen mest og hvordan er forholdet mellem importord og afløsningsord?

Foredraget vil også komme ind på sprogholdningsundersøgelserne – som viser at danskerne, som forventet, er den mest ’engelskpositive’ af de nordiske befolkninger ved direkte udspørgning, men som også viser, mere opsigtsvækkende, at danskerne fremstår som de mest ’engelsknegative’ når de ikke ved at de lægger sprogholdninger for dagen. Til toppen 

 

Foredrag 14.4.2008

Dansk litteraturs historie

Forskningslektor Lasse Horne Kjældgaard, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og redaktør May Schack

May Schack, der er redaktør af Dansk litteraturs historie (Gyldendal, 2006f), vil fortælle om, hvordan projektet blev til, om det redaktionelle arbejde og samarbejdet med skribenterne, og om den vanskelige opgave at skabe sammenhæng mellem tidsbillede, litteraturhistorisk skildring og præsentation af forfattere og værker. Lasse Horne Kjældgaard, der er medforfatter af værkets bind 4 (1920-1960), vil fortælle om nogle af de problemer og overvejelser, der opstod i arbejdet med at skrive litteraturhistorien. Til toppen

 

Foredrag 22.5.2008

Fra folkeviser til finlitteratur

Forskningslektor, ph.d., Vibeke A. Pedersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

En form for intermedialitet og intertekstualiet, der ikke er behandlet særlig ofte, er den, der handler om omskabelsen af de formentlig oprindelig folkelige viser i simpel (og mundtlig?) form til en kunstdigtning, der følger andre æstetiske love. I løbet af 1800-tallet udgives op mod 100 værker i Danmark, som alle på en eller anden måde er inspireret af folkeviserne. Det er især er trylleviserne og historiske viser, der har haft de senere digteres interesse. I Henrik Hertz' drama, Svend Dyrings Huus fra 1837, kobler Hertz mindst to folkevisemotiver, gengangermotivet og runekastet, sammen i een vise. Dramaet bygger på to viser, begge trylleviser, nemlig DgF 89, Moderen under Mulde og DgF 76, Ridder Stigs Bryllup.

Teaterdirektøren, forfatteren og kritikeren Johan Ludvig Heiberg skrev allerede i premiereåret en hel afhandling om stykket, hvori han især tematiserer to diskurser, en national og en æstetisk: "De naturpoetiske Romancer ere maaske de allernationaleste, da de netop fremstille det poetiske Udtryk for Folkets eiendommelige Anskuelse af den locale Natur". Heiberg er mere nationalistisk i sit syn på litteraturen end Hertz, og at han ser dramaet som et vellykket eksempel på en anvendelse af elementer fra det nationale litterære skatkammer.

Foredraget vil se på, hvilke elementer Hertz 'genbruger' og på Heibergs æstetisk-nationale program. Til toppen

 

Foredrag 11.9.2008

Danske retningsadverbier og rumlig orientering
– eller: Hvorfor siger de "ud til Odense"?

Adjunkt, ph.d., Henrik Hovmark, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning, KU

Når man på dansk ønsker at udtrykke at man befinder sig et bestemt sted eller skal et bestemt sted hen, er det uhyre almindeligt at bruge et retningsadverbium i sætningen. Skal man til lægen, kan man fx sige: "Jeg tager ud/ind/op/ned/hen/over/om til lægen om lidt". Og skal man forklare hvor lægen har sin konsultation, kan man fx sige: "Det er ude/inde/oppe/nede/henne/ovre/omme ved kirken".

Retningsadverbierne kan med andre ord bruges til at markere en bestemt relation mellem en taler (eller handlende) og et sted. Disse relationer vil naturligvis give udtryk for den talendes opfattelse og være betinget af de konkrete rumlige forhold. Hvis lægen har sin konsultation på den anden side af en vej set fra talerens synspunkt i ytringssituationen eller generelt, vil taleren typisk vælge over/ovre; og hvis lægen bor på et centralt beliggende sted set fra talerens synspunkt, vil taleren ofte vælge ind/inde.

Jeg har i min ph.d.-afhandling beskæftiget mig med denne brug af retningsadverbierne. Jeg har især interesseret mig for sammenhængen mellem sprog, kultur og kognition, og forsøgt at beskrive hvilke kognitive og kulturelle betingelser der kan siges at gøre sig gældende når en bestemt sprogbruger skal vælge et retningsadverbium i en bestemt ytringssituation. Afhandlingen bygger i høj grad på dialektalt materiale, og jeg har fx undersøgt hvordan en lille gruppe dialekttalende har brugt – eller har undladt at bruge – retningsadverbierne i spontan tale. Brugen af retningsadverbium var i nogle tilfælde fx betinget af forhold i den specifikke ytringssituation (samtalen med mig), men var lige så ofte generaliseret eller konventionaliseret, dvs. at sprogbrugerne på forhånd havde lagt sig fast på ét bestemt retningsadverbium ved en række lokaliteter. Mine interview-personer sagde fx alle ud til Odense, og det er en konventionalisering som kan kobles til den ældre landsbykultur som de traditionelle dialekter er knyttet til.Til toppen

 

Foredrag 30.10.2008

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

Projektforsker, ph.d. Jakob Halskov, Dansk Sprognævn

Ordtrawleren er et internt arbejdsredskab for Sprognævnets medarbejdere. Det er et kombineret korpusanalyse- og excerperingsværktøj som oprindeligt blev udviklet i løbet af 2007, men stadig udbygges med nyt tekstmateriale og nye excerperingsteknikker.

Præsentationen vil beskrive Ordtrawlerens systemarkitektur og grundlæggende funktionalitet og fokusere på forskellige teknikker til halvautomatisk fremfinding af sproglige nydannelser. Teknikkerne vil blive demonstreret via en række eksempler baseret på både almensprogligt og fagsprogligt tekstmateriale, og i det omfang tiden tillader det, vil eksemplerne omfatte 1) analyse af Retskrivningsordbogens søgelog, 2) foreløbige resultater af internet-baserede søgninger med nyordsmarkører, 3) excerpering af terminologi fra et lægevidenskabeligt tidsskrift ved hjælp af "underlige" verber, 4) kollokationsanalyse i et stort monitorkorpus af nyhedstekster (fra Infomedia).

Præcisionen af excerperingsteknikkerne er endnu ikke blevet formelt evalueret, og de konklusioner der drages i foredraget, er derfor i høj grad foreløbige og tænkt som et oplæg til diskussion.Til toppen

 

Foredrag 20.11.2008

Runernes brug i jernalder og vikingetid

Museumsinspektør, ph.d. Lisbeth Imer, Nationalmuseet

Mit ph.d.-projekt omhandlede brugen af runer og skrift i jernalder og vikingetid set ud fra en arkæologisk synsvinkel. Der blev opstillet en typologi over de enkelte runeformer ud fra de runeindskrifter, som kan dateres arkæologisk, og dernæst blev det diskuteret hvilke sociale miljøer skriften blev anvendt i. Hovedfokus i afhandlingen var skriftens funktion i samfundet, og hvordan denne udvikledes gennem jernalderen og vikingetiden.

 

Runer i middelalderens Danmark

Videnskabelig assistent, ph.d. Rikke Steenholt Olesen, Afd. for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, KU

Tilvæksten af runeindskrifter fra middelalderen har siden korpusværket Danmarks Runeind-skrifter udkom (1941-42) været betydelig. Fundmaterialet viser stor variation både hvad angår sprog, indhold, form og funktion og bekræfter at runeskriften var en levende aktør i den epigrafiske skriftkultur gennem 11., 12. og 13. århundrede. I foredraget vil hovedfokus være på runeamuletterne. De er et konkret eksempel på en genre i kraftig tilvækst. Såvel genstandstypologisk som sprogtypologisk viser runeamuletterne hvordan en traditionsbunden genre fastholdes, men tilpasses nye tider. Runeamuletterne har givet anledning til en række reviderede overvejelser omkring brugen af runeskrift i middelalderens Danmark.Til toppen

 

Foredrag 11.12.2008 

Dansk(e) renæssancesprog på nettet

Seniorredaktør, ph.d. Peter Zeeberg, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Fra det 16. århundrede er der bevaret seks dansk-latinske og latin-danske vokabularer. De er alle udsendt i faksimileudgaver af UJDS, først og fremmest fordi de udgør et vigtigt kildemateriale til studiet af renæssancens dansk. Men præcis lige så betydningsfulde er de naturligvis for dem der studerer renæssancens latin. Brugsværdien begrænses dog noget af at de fleste af dem kun går den ene vej, for slet ikke at tale om at tre af dem er systematiske, så man skal vide hvad et ord betyder for at kunne slå det op.

Under DSL's projekt Renæssancens sprog i Danmark har Jonathan Adams og Peter Zeeberg derfor nu i flere år arbejdet med at gøre alle de seks vokabularer samt Poul Jensen Coldings Dictionarium Herlovianum fra 1626 søgbare på nettet. Foredraget vil præsentere materialet og demonstrere den ordbogsbase der er kommet ud af det. Til toppen

Hostes af Københavns Universitet