Møder i 2007 – Københavns Universitet

Møder i 2007

Foredrag 15.2.2007

Ragnarok-tematik i dansk litteratur

fhv. lektor Flemming Lundgreen-Nielsen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Ragnarok på Nørrebro? Sådan gisner pressen i øjeblikket om Ungdomshusets skæbne. Ordet ragnarok er forståelig dagligtale nu. Men både ordet og begrebet kommer sent ind i dansk åndshistorie. Renæssancens og barokkens lærde kan tidligst kende det fra 1640’erne, men danske digtere tager det først op til udnyttelse fra og med 1760’erne. En linje tegner sig derpå fra O.F. Müller over Suhm, Baggesen, Ewald, Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann til Drachmann, Thøger Larsen, Martin A. Hansen og sidst Villy Sørensen. Naturligt nok skifter opfattelsen og fremstillingen af ragnarok efter de litterære strømninger, disse digtere står for. Eksempler fra deres skrifter vil belyse hvorledes og komme med forslag til hvorfor. Til toppen

 

Foredrag 15.3.2007

Danske stednavne på -holt

Forskningsassistent, ph.d., Birgit Eggert, Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, KU

Höjalt, Kirkelte, Græsted og Brændt er alle gamle holt-navne. I løbet af deres lange levetid har de fået et forandret udseende, men navnenes overlevering viser at de med sikkerhed er dannet med efterleddet -holt. Ordet holt er meget sparsomt belagt i danske tekster fra middelalderen. Som efterled i stednavne er det imidlertid uhyre hyppigt og findes i det meste af landet. De ældste danske holt-navne er dannet i tiden ca. 1000-1500 og denoterer oftest bebyggelser som landsbyer og gårde. Det gælder fx landsby- og sognenavnet Damsholte på Møn og gårdnavnet Kobber­holt i Løjt sogn i Sønderjylland. Men -holt benyttes faktisk som efterled i stednavne helt op i 1900-tallet, og her er denotatum oftest en enkeltgård eller et hus. Det drejer sig fx om gård- og husnavnet Lyng­holt som findes seks gange på Bornholm. Oprindeligt må -holt dog have været brugt i natur­navne, idet grundbetydningen af ordet er ’lille skov’. Ved siden af bebyggelses­navnene på -holt findes der da også en stor del holt-navne som denoterer natur­lokaliteter. I foredraget vil jeg belyse holt-navnenes alder og geografiske udbredelse, semantiske forhold i både forled og efterled samt lydlige og morfologiske forhold i efter­leddet. Som helhed repræsenteres i foredraget en navnetypeundersøgelse som placerer holt-navnene i forhold til andre udbredte stednavnetyper i Danmark. Til toppen

 

Foredrag 19.4.2007

Heimskringla og Egil Skallagrímssons saga - samme forfatter? En foreløbig rapport

Professor em., dr. phil. Jonna Louis-Jensen, Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, KU

Et af de klassiske spørgsmål inden for norrøn filologi er spørgsmålet om Snorri Sturlusons forfatterskab til Egils saga Skallgrímssonar. Mange forskere har gennem tiden deltaget i denne diskussion, men ingen med større energi, grundighed og overbevisning end Peter Hallberg. I foredraget vil Peter Hallbergs resultater blive diskuteret i lyset af nyere tekstkritiske studier i Heimskringla og Egils saga. Til toppen

 

Foredrag 10.5.2007

Sprogning

Professor Jens Normann Jørgensen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Det følgende er et udsnit af en samtale mellem fire skoleelever i en dansk folkeskoles 5. klasse:

ALI: nej shit mand Jackpot hele verden
ESEN: Jackpot takes you there dadadadidu
SELMA: hele verden
EROL: are you finish
ALI: Jackpot hele verden
SELMA: no I am Danish
EROL: no I am Danish reklâmda
SELMA: he
ALI: no I am Finnish
ESEN: Morocco
EROL: Ingilizce hello
SELMA: hello I would like a squash
ALI: hello I would like a squash # I am Danish

Uddraget udmærker sig som det meste talesprog ved at være umiddelbart uforståeligt, når det uden videre omsættes til skriftsprog. Men det har den ekstra dimension for uøvede læsere, at det involverer mindst tre sprog. Vi skal se på, hvad samtaledeltagerne gør med deres sproglige adfærd, og vi skal have beskrivelsen sat ind i en sociolingvistisk ramme. Denne sproglige adfærd er eksempel på sprogning, dvs. sprogbrugerens anvendelse af sproglige træk, der står til hendes eller hans rådighed - uden skelnen mellem enkeltsprog og værditilskrivninger (men i høj grad under hensyntagen til værdtilskrivningerne). Vi skal også se på sprogning, som den kan iagttages på husmurene rundt omkring i byerne, fx som i den følgende grafitti fra Leipzig 2005: "Ich love dich auch!" Til toppen

 

Foredrag 6.9.2007

Udtalevariation og -forandring i københavnsk – en etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole

Post.doc., ph.d. Marie Maegaard, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, KUA

Undersøgelsen tager udgangspunkt i etnografisk feltarbejde udført blandt 9. klasserne på en stor københavsk folkeskole – Byskolen. I foredraget beskrives en del af den sproglige variation som bruges blandt disse københavnske unge, og denne variation sættes i relation til andre former for social praksis og til sociale kategorier. Sammenhænge mellem kategorier, praksis og sproglig variation analyseres på baggrund af ti udvalgte fonetiske variable, og analyserne viser hvordan sprogbrugen både hænger sammen med kategoritilhørsforhold og praksisser. Det er i samspillet mellem de to analyser at variationen bedst kan forstås, og det viser sig at især køn og etnicitet spiller en stor rolle for udtalevariationen. I undersøgelsen indgår endvidere en masketest der skulle afgøre hvorvidt variationen fra Byskolen blev genkendt på andre skoler i København. At dømme efter resultatet er variationen, og de sociale betydningspotentialer der var knyttet til den på Byskolen, overvejende kendt også på skoler andre steder i byen. Dette gør det sandsynligt at sammenhængene fundet på Byskolen kan overføres mere generelt til større dele af København. Til toppen

 

Foredrag 4.10.2007

At hun tør. Om hyperparadigmatiske strukturer i dansk sætningsdannelse

Forskningsadjunkt, ph.d. Tanya Karoli Christensen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter

Hvis man er interesseret i sprogsystemet, kommer man ikke uden om paradigmer af forskellig art. En ordentlig forståelse for sprogets opbygning kræver at man ikke nøjes med at beskrive forhold på den syntagmatiske akse, men også ser nærmere på de paradigmatiske relationer. Paradigmer er virtuelle enheder i den forstand at der ikke kan være mere end ét medlem af paradigmet til stede i en sætning ad gangen. Vi kan altså ikke se paradigmerne udtrykt i folks ytringer. Men paradigmerne ligger selvfølgelig bagved de sprogvalg vi foretager os, de udgør potentialet for udformningen af enhver sproglig ytring. Grammatiske paradigmer er særligt interessante ved at de er obligatoriske og ved at de sætter tolkningsrammerne for forståelsen af ytringens indhold. Inden for funktionel lingvistik er det muligt at udvide begrebet om grammatiske paradigmer til også at omfatte sæt af ledstillingsforskelle eller konstruktionstyper, og derved får begrebet selvfølgelig langt større anvendelighed for et sprog som dansk. Jeg har undersøgt samspillet mellem en række paradigmer i moderne dansk, paradigmer der alle ligger inden for en bred forståelse af betydningsområdet modalitet. I foredraget fokuserer jeg på et par af de vigtigste for en forståelse af dansk sætningsdannelse, nemlig den ledstillingsforskel der hos Diderichsen finder udtryk i hovedsætningsskemaet og bisætningsskemaet. Et paradigmatisk syn på disse ledstillingsforskelle og de forskellige sætningstyper de kan indgå i, tydeliggør hvilket grammatisk indhold de enkelte former bidrager med, og hvad der sker når de kombineres. Den overraskende konklusion er at emotivitet er det samlende træk for hovedsætninger i dansk! Til toppen

 

Foredrag 1.11.2007

Sproget.dk – indgangen til det danske sprog

Projektleder, redaktør Laurids Kristian Fahl, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og projektleder, informationsmedarbejder Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn

Visionen er at sproget.dk skal være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Portalen skal være en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af alle slags, og den skal være et søgeredskab af høj kvalitet for alle der bare vil vide mere om sproget. Sproget.dk henvender sig til alle som bruger sproget. Fra søgefeltet kan man på én gang søge i bl.a. Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog, og fra resultatlisten vælger man om man vil se nærmere på fx et ords betydning, stavemåde eller bøjning. Brugere som dagligt arbejder med sproglig korrekthed, vil få hjælp til selvhjælp i Ordlister og gen­nem­gange af Typiske problemer. For eksempel kan man læse nærmere om antal og pla­ce­ring af binde­streger i væg til væg-tæppe og olie-eddike-dressing. For at teste om man kan bruge op­lys­­ningerne selv, kan man løse et antal øvelser om hvert emne. Under Sprogtemaer kan man læse mere om udvalgte emner som bandeord, sms-sprog og slang. Og under sprogtemaet Hvad er sprog kan man bl.a. læse om tegnsprog og se videoklip med eksempler på kunstsprog. Trænger man til en pause, kan man under overskriften Leg og lær besøge Ordmuseet som fra begyndelsen vil have eksempler på gamle bagerord og sømandsord som ikke længere bruges. Desuden kan man fordrive tiden med små stavetest, øvelser og quizzer – og samtidig blive klogere på sprog. Til toppen

 

Foredrag 29.11.2007

Litterær komposition

Lektor, dr.phil., Jens Kristian Andersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

En litterær texts komposition - det princip, hvorefter dens dele er sammensat til en meningsbærende helhed – turde være en af dens væsentligste egenskaber. Desuden lader kompositionen (i modsætning til mange andre egenskaber, en læser kan finde på at tillægge texten) sig forholdsvis let dokumentere objektivt og beskrive systematisk (evt. under benyttelse af formalisering i større eller mindre grad). Endelig kan fremanalyseringen af et værks/en texts særlige kompositionsstruktur bruges til noget mere end at få rede på det individuelle artefakts konstruktion, nemlig tjene som indicium ved litteraturhistoriske tvivlsspørgsmål, fx. mht. påvirkning, tilhør (til genre eller åndsretning) eller forfatterattribution.

I min bog med foredragets titel fra 2005 har jeg forsøgt at advokere for ovennævnte påstande gennem behandling af en lille snes udvalgte litterære texter af forskellig art og omfang, danske og fremmede. Under foredraget vil jeg - efter summarisk præsentation af visse teoretiske forudsætninger - præsentere tre exempler fra dansk litteratur: et Holberg-epigram, DgF 145 (Marsk Stig-viserne) og Ranchs skolekomedie "Karrig Niding". Til toppen

Hostes af Københavns Universitet