Møder i 2006 – Københavns Universitet

Møder i 2006

Foredrag 2.3.2006

Dansk Sproghistorie og forfattersprog

Ledende redaktør Ebba Hjorth og ph.d.-stipendiat Nikolaj Zeuthen, Det Danske Sprog- og litteraturselskab

Foredraget indledes med en kort præsentation af Dansk Sproghistorie ved Ebba Hjorth. Derefter vil Nikolaj Zeuthen til belysning af arbejdet med forfattersprogsbeskrivelser til Dansk Sproghistorie tale om stilistik i teori og især i praksis. Det sker i en fremlæggelse af arbejdet med to forfattersprogsundersøgelser, J.P. Jacobsen og Per Højholt, hvor der stilles skarpt på processen såvel som på resultatet. Til toppen

 

Foredrag 6.4.2006

Kanon, Kronhjort og Kant

Professor Finn Hauberg Mortensen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

“Rammens Kant er Billedets stærkeste Virkning”, skrev maleren Harald Giersing. Vi giver ham ret, når vi skelner mellem oplevelsen af en kronhjort og motivet kronhjort på et sofastykke. Også en kanon rammer ind. For kendere er dens stærkeste virkning måske diskussioner om kvalitet og kriterier, der udspringer af det, den holder den sammen på og det, den udelukker. De værker, som kanon'en inviterer til møde med, kan imidlertid også drøftes. Foredragsholderen har stået i spidsen for valget af litteratur til Kulturministeriets kanon. Han vil berette om processen og begrunde resultatet. Til toppen

 

Foredrag 27.4.2006

Oplysninger om adverbiers syntaks i danske ordbøger – er det tit, at det desværre bare ikke overhovedet er dækkende?

Adjunkt, ph.d. Sanni Nimb, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Hvilke individuelle leksikalske egenskaber har adverbier hvad angår syntaks? Hvilke særegne positionsmuligheder eller muligheder for at indgå i forskellige slags syntagmer har de for eksempel? Og hvad må nødvendigvis oplyses om det enkelte adverbium i et sprogteknologisk leksikon for at man fx i maskinoversættelse kan producere sætninger med adverbier syntaktisk korrekt? eller i en ordbogsindgang, hvis en bruger, der ikke har dansk som modersmål, skal kunne lave korrekte sætninger hvori ordet indgår? Det er de hovedspørgsmål der er søgt besvaret i et ph.d.-projekt finansieret af Nordisk Sprogteknologisk Forskningsprogram (NorFA) og afsluttet i foråret 2005. I ph.d.-projektet ønskede jeg at få et præcist overblik over hvad leksikografen bør undersøge for det enkelte adverbium når han/hun skriver sin ordbogsartikel eller opbygger et datamatisk leksikon. Samtidig har jeg også ønsket at undersøge en stor gruppe adverbier for de egenskaber der viste sig at være relevante, for at se om adverbier fordeler sig i pæne syntaktiske klasser, eller om de snarere opfører sig meget individuelt. Som udgangspunkt var min hypotese at adverbier sandsynligvis opfører sig lige så individuelt som ord fra de øvrige ordklasser, også når de har beslægtede betydninger. I foredraget gennemgås først en række væsentlige egenskaber ved adverbier ud fra beskrivelsen af dem i nyere skandinaviske grammatikker. En model for hvordan de kan beskrives syntaktisk, samt en ordbog opbygget ud fra modellen præsenteres. Endelig vil jeg vise hvilke hovedgrupper adverbier ud fra beskrivelserne i denne ordbog kan inddeles i, samt hvilke undtagelser der er inden for grupperne. Til toppen

 

Foredrag 18.5.2006

Irrealitetsmarkører i dansk talesprog - hvis man kunne sige det på den måde

Post.doc., ph.d. Torben Juel Jensen, Dansk Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier

Irrealitetsmarkører (eller non-realitetsmarkører) såsom betingelsesledsætninger, modalverber og modaladverbier sætter taleren i stand til at kommunikere om fænomener der ikke er en del af det vedkommende opfatter som virkeligheden. Det skyldes at de (blandt andet) fungerer som instruktioner til tilhøreren om at opstille et mentalt rum der med hensyn til realitetsværdi adskiller sig fra det rum der hidtil har dannet baggrund for diskursen. På den måde kan vi i en samtale, eller på skrift, sammen opbygge en mental verden af muligheder, samtidig med at vi holder styr på de forskellige sagsforholds relation til virkeligheden som vi opfatter den. Irrealitetsmarkører illustrerer således på en meget tydelig måde en af de evner vi normalt regner for at være særligt menneskelige: vores evne til at forestille os at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er. Jeg vil i foredraget fremlægge resultaterne af mine korpuslingvistiske undersøgelser af hvis-konstruktioner og modalverber i to meget forskellige typer af dansk talesprog: medarbejdersamtaler og sociolingvistiske interview. Undersøgelserne omfatter grammatiske, tekstlingvistiske, pragmatiske og sociolingvistiske aspekter af sprogbrugen. Til toppen

 

Foredrag 7.9.2006

Dansk Sprognævn - fremtidens udfordringer og planer

Direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Dansk Sprognævn

I oplægget vil jeg give et overblik over Dansk Sprognævns aktuelle opgaver og projekter herunder planerne for en sprogportal i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og for den nye retskrivningsordbog som er under udarbejdelse. Derudover vil jeg beskæftige mig med nævnets fremtidige udfordringer: Hvordan kan vi bedst udnytte ny teknologi til at understøtte vores arbejde? Hvad indebærer den nationale sprogpolitik, som bl.a. fastslår at dansk skal være et komplet og samfundsbærende sprog samtidig med at der tillades parallelsproglighed mellem dansk og engelsk? Til toppen

 

Foredrag 12.10.2006

Kærestebreve. Brevform og følelser i det grundtvigianske miljø

Lektor Inge Lise Pedersen, Nordisk Forskningsinstitut, KU

Kvinders sprog anses normalt for at være mere følelsesbetonet end mænds. Det er imidlertid vanskeligt at dokumentere, når man går lidt tilbage i tiden og bevæger sig rundt i forskellige sociale grupper. Den mest righoldige genre til belysning af kvinders sprog er brevgenren. Specielt fra 1800-tallet findes mange breve skrevet af kvinder i meget forskellige miljøer. En gennemgang af nogle brevvekslinger mellem personer inden for den grundtvigske bevægelse fra slutningen af 1800-tallet viser et meget broget billede, der bl.a. tyder på at det var mændene der satte flest ord på følelserne, i hvert fald blandt de grundtvigske bønder, mens den borgerlige del af grundtvigianerne i højere grad følger de almindelige konventioner i borgerskabet. I foredraget vil jeg perspektivere denne forskel historisk og komme med nogle bud på forklaring af denne tilsyneladende omvendte tingenes tilstand blandt grundtvigske bønder. Til toppen

 

Foredrag 2.11.2006

Adjektteorien

Cand.mag. Claus Drengsted-Nielsen, KU Elementarkursus i græsk og latin

I 1982 fremlagde Michael Herslund og Finn Sørensen en strategi for sætningsanalyse der i dag kendes under navnet adjektteorien. Ifølge adjektteorien kan flere ledtyper (på fransk, dansk og andre sprog) fra den traditionelle analyse, nemlig fast subjekts- og fast objektsprædikativ, fast tilknyttet præpositionssyntagme, fast indirekte objekt samt fast stedsangivelse slås sammen til én kategori, adjekt, fordi de minder om hinanden og – måske mest bemærkelsesværdigt – gensidigt udelukker hinanden. Dermed findes alene følgende fire basissætningsstrukturer, der så kan suppleres med fakultative led: S-V, S-V-O, S-V-A, S-V-O-A. Adjektteorien bruges i dag på Handelshøjskolen i København, særlig for fransk. Jeg vil med udgangspunkt i dansk fremlægge, analysere og diskutere adjektteorien. I den forbindelse vil jeg redegøre for en række forhold ved teorien der betyder at jeg ikke anser den for en velegnet analysestrategi. Til toppen

 

Foredrag 30.11.2006

Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og samværsformer via mobiltelefonen

Amanuensis, ph.d. Ditte Laursen, Enheden for Uddannelsesudvikling, Syddansk Universitet

I foredraget præsenterer jeg min ph.d.-afhandling Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og samværsformer via mobiltelefonen, forsvaret i juni 2006 ved Institut for sprog og kommunikation, Syddansk Universitet. Afhandlingens hovedargument er, at unge kommunikerer via mobiltelefonen i løbende, sammenhængende kommunikationsforløb over tid: Sms’er indgår i sms-dialoger, mobilopkald indgår i serier af opkald, og sms’er og mobilopkald væves sammen i forløb. De sammenhængende kommunikationsforløb etableres og opretholdes af deltagerne i fællesskab og er organiserende for deres indbyrdes relationer og for deres hverdagsliv. Mobilaktiviteterne i den løbende, kontinuerlige kommunikation konstituerer også et socialt rum, som beror på engagement, gensidighed og tilgængelighed. Afhandlingens datamateriale består af seks ugers optagelser af seks unge 14-åriges mobiltelefonkommunikation, i alt 519 sms’er og 517 mobilopkald. Tilgangen til datamaterialet er konversationsanalyse, støttet af etnografiske observationer. Til toppen

Hostes af Københavns Universitet