Møder i 2005 – Københavns Universitet

Møder i 2005

Foredrag 24.2.2005

Vedel og den danske stil

Ordbogsredaktør, dr.phil. Marita Akhøj Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

“Hos m. Anders Weyle er en rig dansk, en reen og en lærd pen” - sådan karakteriserede Hans Gram Vedels oversættelse af Saxo, og han er kun en blandt mange, der har lovprist Anders Sørensen Vedels danske stil gennem fire århundreder. Men var Vedel virkelig noget særligt, eller skriver han bare som andre kultiverede personligheder i den danske renæssance?

Foredraget søger at skitsere Vedels stilistiske fysiognomi, dels ud fra de foreliggende undersøgelser af hans sprog, dels ud fra en sammenligning med samtidige og lidt ældre forfattere. Især har det igangværende arbejde med en udgave af Vedels Antichristus romanus givet anledning til nye iagttagelser. Det har nemlig vist sig, at der er bevaret en afskrift af hans hovedkilde, en versificeret pavekrønike af den første lutherske superintendent i Århus, Mads Lang. Den gennemgribende bearbejdelse, Vedel har underkastet værket fra 1550’erne, er i vidt omfang stilistisk motiveret.

 

Foredrag 17.3.2005

Om H.C. Andersens Billedbog uden Billeder, 1840–1848

Professor Klaus P. Mortensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Om H.C. Andersens Billedbog uden Billeder, 1840–1848 Den umådeligt tilpasningsdygtige H.C. Andersens skæbne blev på en måde, der utvivlsomt kom bag på ham selv, den kronisk utilpassedes, den rastløst søgendes. Han var menneske, der på én og samme tid var intenst nærværende og samtidig fraværende, på iagttagende, selviscenesættende distance fra både sig selv og omgivelserne. En evindeligt noterende og registrerende fortællernomade.

Denne altregistrerende og altbearbejdende fortællernomade var ikke mindst et øjemenneske. Om den side af H.C. Andersen skal foredraget handle med Billedbog uden Billeder, 1840-1848, som eksempel. Til toppen

 

Foredrag 28.4.2005

Senmiddelalderlige bønnebøger: kulturarv og andagtsbøger

Ledende filolog, ph.d. Anne Mette Hansen, Søren Kierkegaard Forskningscenteret

I de senere år har filologien fået en fornyelse i form af materialfilologi. Materialfilologien kom på programmet i 1990 med “The New Philology”, et temanummer af tidsskriftet Speculum, og publikationen blev startskuddet til en diskussion af editionsfilologiens teoretiske udgangspunkt hvor centrale tekstteoretiske begreber som ‘værk’, ‘tekst’, ‘original’, ‘variant’ og ‘fejl’ er blevet taget op.

En materialfilologisk tilgang til tekstbærende artefakter indebærer at der er fokus på det enkelte tekstbærende artefakt i sin helhed (“the whole book”) og på brugen af tekstbæreren i dens sociale og historiske situation (“håndskrifter som historiske vidner”).

I foredraget vil jeg demonstrere at en materialfilologisk tilgang til bønnebøger bringer ny viden om bønnebøgernes tilblivelse, brug og transmission, og præsentere mit bud på en materialfilologisk, digital udgave. Til toppen

 

Foredrag 19.5.2005

Njála på dansk – hvor svært kan det være? Omkring en nyoversættelse af Njals saga i sin helhed

Kim Lembech, Den Arnamagnæanske Samling, KU

“Ekki dugir ófreistað”, lyder det i Njals saga. Tre ord, som N.M.Petersen i 1841 oversatte med “Ufristet duer ikke” og Ludvig Holstein i 1930 med “Hvo intet vover, intet vinder”. Et tredje forslag årgang 2005 kunne lyde “Ikke lykkes det uprøvede”. Det korte citat skal illustrere, at det er på tide endnu engang at vove pelsen med en nyoversættelse af Njals saga, men også at en sådan oversættelse i bedste fald er et dristigt forsøg.

Det er tvivlsomt, om Njals saga nogensinde har været oversat til dansk i sin helhed. I mit foredrag vil jeg prøve at underbygge denne påstand og samtidig diskutere tekstgrundlaget – i dette tilfælde håndskriftet AM 468, 4to (Reykjabók) – for en ny og komplet oversættelse af sagaen. Foredraget vil også indeholde en diskussion af en række generelle problemstillinger omkring oversættelse af en ældre tekst som Njals saga. Til toppen

 

Foredrag 22.9.2005

Om Danmarks Grundforskningsfonds center for sociolingvistiske sprogforandringsstudier DGCSS

Professor Frans Gregersen, Inst. for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Den 16. september 2005 åbner Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS) i daglig tale Sprogforandringscentret. Ved den lejlighed præsenteres centret for alle interesserede. I Selskab for Nordisk Filologi vil vi benytte os af, at det udelukkende er fagfolk, der er til stede, og vil derfor præsentere en række problemer ved at beskrive og forklare talesprogsændringer i virkelig tid. Formålet med centret er nemlig at løse de problemer, der er opstået, ved at man inden for det sociolingvistiske paradigme har sluttet fra optagelser af informanter i alle aldre og til, hvordan sprogsituationen vil være i fremtiden. Til toppen

 

Foredrag 27.10.2005

Om færdiggørelsen af Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S)

Ordbogsredaktørerne Anne Duekilde og Henrik Andersson, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Den 20. oktober 2005 udkommer det femte og sidste bind af Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S) omfattende artiklerne maabe – Øvrigheds-. Hermed er et 50 år gammelt projekt afsluttet. Anne Duekilde, ledende redaktør af ODS-S fra 1965 til 1998, vil fortælle om Supplementets tilblivelse og diskutere de særlige vilkår, der har været gældende for et projekt, som efterhånden blev omdefineret fra at være samtidsordbog på baggrund af det ældre sprog til udelukkende historisk ordbog. Henrik Andersson, Anne Duekildes efterfølger, vil derefter give konkrete eksempler på artikler fra det netop udkomne bind.

For yderligere at kaste lys over forskellen mellem samtidsordbog og historisk ordbog – og i anledning af, at et andet stort DSL-projekt, samtidsordbogen Den Danske Ordbog 1–6, bliver afsluttet i november – vil der ikke mindst blive fremlagt og diskuteret artikler, der demonstrerer Supplementets behandling af et af tidens hotte emner: engelske indlån i dansk. Til toppen

 

Foredrag 10.11.2005

Stil i København - om at undersøge sproglig variation i storbyen

Ph.d.-stipendiat Pia Quist, Afd. for Dansk Dialektforskning, KU

Konsekvenser af globalisering og senmoderne identitetsfordringer fremstår måske allertydeligst i storbyen, hvor variation og forskellighed kan synes mere almindelig end det modsatte. Forskellighed og variation er dog ikke det samme som fravær af regularitet. Sproglig variation er (stadig) forbundet med sociale og identitetsmæssige betydninger. I mit foredrag vil jeg skitsere en række af senmoderne forandringer som jeg mener en sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation bør forholde sig til. Med udgangspunkt i en diskussion af begreberne stil og sprogsamfund vil jeg give mit bud på hvordan sproglig variation i storbyen kan studeres i dag. Til toppen

 

Temaeftermiddag 1.12.2005

Henrik Ibsens forfatterskab

Temaeftermiddag om Henrik Ibsens forfatterskab arrangeret i samarbejde med Berit Sandnes, norsk lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU, og med støtte fra Den Norske Ambassade samt Letterstedtska föreningen.

Ibsens vei ut i verden

Prosjektleder Vigdis Ystad, Senter for Ibsenstudier i Oslo

Om forfatterskapets bakgrunn og særpreg, oversettelser til de ulike verdensspråk, oppførelsestradisjoner i ulike europeiske land, og endelig litt om hovedretninger i norsk, nordisk og internasjonal Ibsen-forskning.

Ibsen i en nøddeskal

Tidl. norsk lektor ved KUA Jørgen Haugan, København

Ingen formtale

“Werry well!” En tekstkritisk Ibsen

Ledende filolog Christian Janss, Senter for Ibsenstudier i Oslo

Sentralt i den historisk-kritiske utgavetypen står emendasjonen, den tekstkritisk funderte utgiverrettelsen. Utgaveprosjektet "Henrik Ibsens skrifter" presenteres med utgangspunkt i et eksempel på denne aktiviteten. Samtidig belyses den erkjennelse at utgiverens arbeid med teksten medfører fortolkning, som i sin tur kan åpne for nye fortolkningsmuligheter for brukeren av utgaven.

Ibsen-manuskripter på Det Kongelige Bibliotek – med et par eksempler

Forskningsbibliotekar Bruno Svindborg, Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek i København

Ingen foromtale

Lidt om Ibsens første digtsamling - 1868 eller 1871?

Lektor, ph.d. Michael Lerche Nielsen, Afdeling for Navneforskning, KU

Ingen foromtale Til toppen 

Hostes af Københavns Universitet