Møder i 2004 – Københavns Universitet

Møder i 2004

Foredrag 19.2.2004

Den Danske Ordbog i krydsild

Henrik Lorentzen, Lars Trap-Jensen, Frans Gregersen og Niels Davidsen-Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Københavns Universitet og Copenhagen Business School

Efter mange lovord om Den Danske Ordbog (DDO) og præsentationer af efterårets bind 1, er tiden nu kommet til at gå redaktionen nærmere på klingen. Chevaleresk (adj.) har redaktionen overladt det første udspil til udfordrerholdet:

Frans Gregersen vil i sit oplæg berøre emnet normativitet over for deskriptivitet teoretisk set, og vil derefter med udgangspunkt i kildeoversigt og kildebrug lægge op til en diskussion af deskription og normering i praksis. Ordbogsudarbejdelse kan være nok så deskriptiv den være vil, ordbogsanvendelsen bliver alligevel i sidste ende, i det mindste for mange brugere, normativ. Hvilke konsekvenser får det i DDOs sammenhæng? Et særligt diskussionspunkt vil være omfanget af engelske og tyrkiske låneord. Hvilke kilder har vi til det første, hvilke til det sidste?

Niels Davidsen-Nielsen lover yderligere en bredside (sb. fk.) om ordbogens beskrivelse kontra normering samt naturligvis om de engelske låneord...

Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen har påtaget sig at forsvare ordbogens ære. Til toppen

 

Foredrag 11.3.2004

“Skriv at De har Helsen og Helbred!”. Genre og variation i en samling soldaterbreve fra treårskrigen 1848–50. Udgivelsesovervejelser

Seniorforsker, dr.phil. Vibeke Sandersen, Dansk Sprognævn

“Skriv at De har Helsen og Helbred”. Det var det råd en officer gav de menige soldater under treårskrigen i den periode i 1849 da store dele af Jylland var besat af prøjserne, og det derfor af militærstrategiske hensyn var soldaterne forbudt i brevene til hjemmet at skrive noget som helst om deres opholdssted eller om krigens gang. Hvad de skrev om i denne og andre perioder af krigen, og hvorledes de gjorde det, vil blive demonstreret i en planlagt kommenteret tekstudgave af et udvalg af den store samling soldaterbreve hvoraf statistisk udvalgte dele er behandlet i min disputats, “Jeg skriver dig til for at lade dig vide”. Skrivefærdighed og skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen 1848–50.

Ved tekstudvælgelsen vil flg. typer af breve blive repræsenteret: 1) breve der illustrerer literacyproblemet, 2) breve der illustrerer de skrivendes aldersgrupper, 3) breve der illustrerer de skrivendes regionale fordeling, 4) breve der illustrerer den sociale lagdeling (sønner af gårdmænd, af husmænd og af indsiddere), 5) breve fra soldater tilhørende særgrupper (fx de prægrundtvigske vækkelsesbevægelser), 6) breve tilhørende forskellige subgenrer (bønskrifter fx til sognepræsten, takkebreve for modtagne gaver, breve til soldatens husbond og madmor, breve til koner og kærester, til forældre og søskende, til venner og kammerater), 7) breve med emnefællesskab, 8) breve der indeholder selvlavede(?) vers. I foredraget vil jeg give eksempler fra disse grupper og drøfte kommentarernes art og omfang.Til toppen

 

Foredrag 24.3.2004

“Hvor sidder hjertet henne?” Børnehavebørns socialisering til undervisningens samtaleform

Adjunkt, ph.d. Marianne Johansen, Institut for Nordisk Filologi, KU

Foredraget tager afsæt i min ph.d.-afhandling Børnehavebørns hverdagssamtaler. En undersøgelse af sproglig socialisering i børnehavens hverdagssamtale, som jeg forsvarede ved Københavns Universitet i juni 2003.

Når børn tilegner sig et sprog, socialiseres de gennem sproget og socialiseres til at bruge sproget. Børn tilegner sig en viden om hvor, hvornår og til hvem de kan tale om hvad og hvordan. De tilegner sig en kommunikativ kompetence som gør dem i stand til at deltage som sprogligt og socialt kompetente medlemmer i de mange samtaleaktiviteter, som vores hverdagsliv er bygget op af.

Med henblik på at vise på hvilket grundlag børnehaven som institution opfatter barnet som et socialt og sproglig kompetent medlem af gruppen har jeg undersøgt børnehavens frokostsamtaler. I frokostsamtalerne foregår det uformelle møde mellem børnene og børnehavens personale, og her handles institutionens normer for samtalens praksis ud. Fra en overfladisk betragtning drejer frokosten sig om at få noget at spise og i øvrigt at tale sammen om løst og fast.

I analyser af frokostsamtalen viser jeg at der i disse samtaler også foregår en (sproglig) socialisering til klasseværelsets samtaleformer, idet pædagogen orkestrerer sine egne og børnenes talerbidrag på en måde som favoriserer det enkelte barns præsentation af almen viden i det kollektive samtalerum. Til toppen

 

Foredrag 1.4.2004

Om bjørn-e-tjenester i rumfart-s-organisationer. De danske fugeelementers distribution og morfologiske funktionalisering

Ph.d.-stipendiat Sebastian Kürschner, Institut für Vergleichende Germanische Philologie und Skandinavistik, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg im Breisgau

Foredraget behandler et morfologisk grænsefænomen: Fugeelementer er lydligt, der er segmenterbart som morfologiske enheder. Men deres morfologiske kategorisering er tvivlsom, fordi de – selvom de ser ud som fleksiver – har mistet deres kasus- eller numerussemantik. På den ene side kan -e- i bjørn-e-tjeneste ikke entydigt analyseres som pluralmorf, og tilsvarende kan rumfart-s-organisation ikke omskrives til rumfartens organisation. På den anden side kan man ikke bare tale om regelmæssigt distribuerede fonologiske enheder, fordi distributionen synes at være mere eller mindre tilfældig.

Nanna Fuhrhop har i sit ph.d.-arbejde “Grenzfälle morphologischer Einheiten” (Tübingen 1998) udviklet en ny tilgang til de tyske fugeelementers distribution, idet hun indskrænkede undersøgelsen til de produktive elementer. Ved at knytte distributionskriterierne til førsteleddets lingvistiske egenskaber på fonologisk, morfologisk, etymologisk og semantisk niveau er det muligt at finde ud af det tilgrundliggende grammatiske system. I en korpusundersøgelse brugte og udvidede jeg Fuhrhops koncept og behandlede de danske og de tyske fugeelementer. I foredraget vil jeg præsentere mine resultater i det danske korpus.

Ud fra disse resultater er det muligt at uddrage nye kundskaber om fugeelementernes funktion. En hypotese støttet på statitiske analyser er, at fuge-s har fået en ny funktion som henvisningselement, idet det påfaldende ofte optræder efter morfologisk komplekse førsteled, f. eks. komposita som rumfart. At -s- optræder foran organisation i rumfart-s-organisation lader sig på den måde interpretere som en henvisning til hovedleddets optræden efter et komplekst førsteled. Resultaterne for det danske materiales vedkommende kan sammenlignes med det tyske, hvor lignende funktioner synes at opstå, men ikke med den samme statistiske signifikans man finder i dansk. Til toppen

 

Foredrag 15.4.2004

Det flade “a”, uddør det?

Professor Lars Brink

Det flade a vil dø. Først, dvs. kl. 19.42, kort efter solnedgang, forkynder jeg dødsdommen over det flade a. (Dommen vil blive eksekveret i løbet af få år.) Herefter opridser jeg A’s historie, det lange og det kortes. Særligt med henblik på årsager. Det nye, nemlig [(fladt) a > a], betegner en sproghistorisk baglæns-gang. (Når derfor de venstreorienterede siger, at man ikke kan skrue tiden tilbage, er det enten en demagogisk tautologi eller en usandhed.). Årsagerne bliver dermed særlig interessante, og lydloven sammenholdes med de kendte eksempler på "reaktive" lydlove. Til toppen

 

Foredrag 13.5.2004

Filologi med mange synsvinkler

Professor, dr.phil. Hanne Ruus, Institut for Nordisk Filologi, KU

I de sidste årtier er der kommet interessante og provokerende udfordringer til den filologiske beskæftigelse med tekster fra vidt forskellige områder.

Efter en tilværelse som en lille klub for de indviede i 1970'erne blev datafilologien med it’s indtog i alle former for tekstaffattelse og tekstformidling i 1980'erne og 1990'erne – fra den daglige udveksling af e-breve til fremstilling af højlærde værker – en disciplin som alle filologer måtte forholde sig til og efterhånden også bidrage til. Datafilologien understøtter og håndhæver de traditionelle filologiske dyder akribi og konsekvens og giver filologen værktøj til kontrol af hidtil uset styrke.

Den anden store udfordring kommer fra den materielle filologi som blev lanceret under navnet New Philology i 1990. Den materielle filologi relancerer det brede filologibegreb og har fokus på selve tekstbæreren og dens humane, sociale og kulturelle kontekst.

Datafilologien og materialfilologien kan mødes i nutidig udgivelsespraksis. Med digitale teknikker kan man fremstille tekstudgaver med billeder af håndskriftet, transskriptioner af teksten, supplerende oplysninger til enkelte tekststeder, til overleveringen, til forfattere og skrivere og til tekstbærerens kulturelle miljø. Med ledsagende relevante søgeværktøjer kan digitale tekstudgivelser tilgodese både de datafilologiske og de materialfilologiske krav.

I mit foredrag vil jeg illustrere og diskutere de teknikker vi har udviklet i arbejdet med visebøgerne fra det 16. århundrede (jf. Svøbt i mår 3, 2001), vise eksempler fra den generalisering af metoderne vi arbejder på for tiden, og holde vores resultater op mod de datafilologiske og materialfilologiske krav. Til toppen

 

Foredrag 30.9.2004

“Grimme ællinger?” H.C. Andersens eventyr på engelsk

Lektor Viggo Hjørnager Pedersen, Engelsk Institut, KU

Foredraget tager udgangspunkt i min disputats “Ugly Ducklings? Studies in the English Translations of Hans Christian Andersen’s Tales and Stories” (Odense Universitetsforlag 2004). Heri påvises på den ene side, at oversættelserne, der strækker sig fra 1846 til i dag, generelt ikke er så slemme, som de har ry for, men på den anden at en hel del af dem ikke primært er oversat fra dansk, og at de udgør en tradition, idet nyere oversættelser i meget høj grad står i gæld til ældre.

Desuden diskuteres på basis af en række eksempler forskellige sprogligt og kulturelt betingede oversættelsesproblemer, og det forklares, hvordan “Lille Claus og store Claus” kan gøres mere harmløs, hvorfor prinsessen ofte sover på tre ærter, og hvorfor en anden prinsesse bliver kysset på hånden i stedet for på munden. Til toppen

 

Foredrag 28.10.2004

Lovlig mange navne... Danskernes navne anno 2004

Lektor, personnavnekonsulent Michael Lerche Nielsen, Afdeling for Navneforskning, KU

Året 2004 udmærker sig på to områder set med danske navneforskeres øje. For det første har Københavns Universitet været repræsenteret i et lovudvalg, som er fremkommet med et forslag til en ny dansk personnavnelov. For det andet har Afdeling for Navneforskning for første gang i 20 år fået frisk talmateriale fra CPR-registret over samtlige danskeres navne, som skal videreformidles og bearbejdes de kommende år.

Foredraget vil omtale de vigtigste nye tiltag i lovforslaget, hvor sære begreber som giftenavne, patronymnavne, adresseringsnavne og mellemnavne vil blive forklaret. Det vil blive overvejet, om det har været nyttigt at inddrage “såkaldte eksperter” i det lovforberedende arbejde, og om forskerne bør blande sig så direkte i deres forskningsobjekt. Endelig kan man spørge, om lovforslaget set ud fra en dansksproglig synsvinkel er blevet tilfredssillende.

Som et krydderi vil jeg præsentere nogle af de nye tal over danskernes navne anno 2004, hvor vi for første gang kan se på både fornavne, mellemnavne og efternavne. Er der stadig regionale forskelle i Danmark, og kan navnestatistik sige noget om kvindefrigørelse? Talmaterialet vil være online, så der er mulighed for at få et frisk bud på dine egne navne, hvis du tør! Til toppen

 

Foredrag 25.11.2004

Runer før, nu og fremover

Seniorforsker og museumsinspektør Marie Stoklund, Nationalmuseet

Runologien er – jf. min beskrivelse i Den Store Danske Encyklopædi – videnskaben om runer og runeindskrifter, som arbejder dels med tolkningen og dateringen af den enkelte indskrift, dels med runernes og runeskriftens udvikling og brug i tid og rum.

Runologien er primært sprogvidenskabeligt baseret, men samtidig tværfagligt orienteret mod bl.a. arkæologi og (kultur)historie, religionsvidenskab og stilhistorie. Historisk set har runeforskningen været nært forbundet med korpusudgaverne, og publikationen og opdateringen af det stadig voksende materiale – fra bogudgave til database – står stadig centralt nu. Men det er omstridt, om runologien hører hjemme i universitets- eller museumssammenhæng eller noget helt tredje.

Som nu forhenværende museumsinspektør på Nationalmuseet, men stadig knyttet til universitet i forbindelse med det SHF-støttede runeprojekt, Danske Runeindskrifter, http://www.danskeruner.dk/, vil jeg belyse runologien og dens stilling i en nedskærings- og opbrudstid i relation til de grundlæggende museumskrav om indsamling, forskning og formidling. Til toppen

 

Foredrag 2.12.2004

“I mørket en hunds hyl” – Den sproglige genåbning

Ekstern lektor Simon Borchmann, Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitets Center

jeg går ind for et ja til et kommende nej ja og så
for brugen af ”i mørket en hunds hyl” fx i ordpoesi

Per Højholt. TURBO (PUNKTER)

I perioden 1964–1967 præsenterede Erik Hansen (sammen med andre) den grammatisk stilistiske tilgang til litterære tekster der siden blev kaldt Den sproglige åbning. Det gav anledning til en diskussion inden for danskfaget. Fra den litterære side hævdede Aage Henriksen at sprogforskningen ikke forholdt sig til den forestillingsverden litterære tekster udgår fra, og at den forståelse den sproglige tilgang kunne give adgang til, således også ville være langt mindre end den forståelse der tilsigtes med litterære tekster. Heroverfor fremhævede Erik Hansen at den grammatiske stilistik ikke skulle betragtes som en selvstændig tilgang, men som en hjælpedisciplin ved litteraturlæsning. Men i samme forbindelse kritiserede Erik Hansen den sprogbeskrivelse der stod til rådighed, og pegede frem mod en grammatik der tilordnede semantiske og pragmatiske kategorier.

I dag foreligger der sådanne sprogbeskrivelser i form af funktionel lingvistik og pragmatisk tekstteori. For så vidt som de pragmatiske kategorier dækker vores forestillingsverden, herunder den de litterære tekster udgår fra, skulle det altså se lyst ud for en koordination af sprog- og litteraturvidenskabelige tilgange. Hvordan ser det så ud? I rapporten Fremtidens danskfag (2003) skelnes der mellem sproglige og litterære tilgange til tekster. De sproglige bestemmes som strukturalistisk funderede, de litterære som hermeneutiske. Hvad angår en koordination, hævdes det at tilgangene ’er så tæt på at være uforenelige som tendenser der har levet sammen inden for humaniora i et helt århundrede kan være det’. Så mørkt synes det altså.

På mødet vil jeg præsentere en model for forståelse og analyse af peripetiske tekster, dvs. tekster der skal ligge grund for en forståelsesproces der omfatter et omslag i forståelsen (f.eks. James Joyces Araby, Johannes V. Jensens Springeren, Knud Sørensens Forsikringen, Svend Aage Madsens Den fraværende og Jan Sonnergaards William). En beskrivelse af sådanne tekster forudsætter et sprogvidenskabeligt beskrivelsesapparat dels til at beskrive grundlaget for den forståelse der viser sig utilstrækkelig, dels til at beskrive det der giver anledning til et omslag i forståelsen. Beskrivelsen forudsætter imidlertid også litteraturvidenskabelige redegørelser, nemlig dels for den forståelsesproces der tager udgangspunkt i forståelsesbrud, dels for en forståelsesramme der omfatter forståelsesbrud. Modellen forudsætter således også en koordination af sprog- og litteraturvidenskabelige tilgange. Med præsentationen hævder jeg at koordinationen både er nødvendig og mulig.

Til toppen

Hostes af Københavns Universitet