Møder i 2003 – Københavns Universitet

Møder i 2003

Temaeftermiddag 27.2.2003

Kalevala - oversættelse og reception

Kalevala rundt i värden

Fil. maist. Sirkka-Liisa Mettomäki, Finska litteratursällskapet, Helsingfors

Ingen formtale

Vaka vanha Väinämöinen och andra översättningsproblem

Professor em. Lars Huldén, Svenska litteratursällskapet i Finland, Helsingfors

Ingen foromtale, men Lars Huldén henviser til sin artikel i Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens Årsbok 2000.

Om den danske oversættelse af Kalevala

Lektor Hilkka Søndergaard, Tønder

Ingen foromtaleTil toppen

 

Foredrag 27.3.2003

"Omkring det grønne bord". Dansk-tysk idiomatik i nutid og fortid

Ph.d.-stipendiat Ken Farø, Institut for Tysk og Nederlandsk, KU

Idiomforskningen i Danmark befinder sig på et ikke særligt imponerende stade. I løbet af de seneste par år har forskningen dog hentet en del spændende forhold og hidtil uerkendte problemer frem i dagens lys. Det interessante ved dansk-tysk idiomatik er bl.a., at der historisk har været tale om et meget intimt forhold, med tysk som storleverandør af idiomer i dansk. Samtidig kan man i nyere tid konstatere en bemærkelsesværdig dynamik i denne relation, en dynamik, som både er et markant eksempel på sprogforandring, og som samtidig er en kilde til problemer for nutidens generationer af danske tysk-"lørnere".

I foredraget vil jeg primært på baggrund af egen forskning forsøge at give et overblik over nogle af disse problemer i det syn- og diakrone forhold mellem det danske og det tyske idiominventar. Centralt i foredraget vil stå eksempler på, hvordan betydningsforandringer i forholdet mellem kontrastive idiompar kan udvikle sig. I sammenhæng med disse forandringer vil jeg præsentere en tese, jeg kalder et "idiomatisk big bang" mellem dansk og tysk.

Foredraget er ikke rettet specielt mod tyskkyndige, men mod tilhørere med interesse for dansk idiomatik og dens forhold til andre sprogs ditto i både samtidigt og historisk perspektiv.Til toppen

 

Foredrag 24.4.2003

Ortografien som handicap? Stavetilegnelse i Rødovre og Reykjavík

Ph.d.-stipendiat Holger Juul, Institut for Dansk Dialektforskning, KU

Dansk ortografi har et mere kompliceret forhold mellem lyde og bogstaver end de andre nordiske ortografier. Det er oplagt at der her er en vanskelighed som må overvindes når danske børn skal lære at læse og skrive. Men hvor alvorlig er denne vanskelighed? Er det fx realistisk at ortografien kan være en del af forklaringen når danske børn i internationale læseundersøgelser har klaret sig ringere end børn fra andre nordiske lande?

I foredraget vil jeg fortælle om en dansk-islandsk undersøgelse af stavefærdighed på 3.-4. klassetrin (gennemført i samarbejde med Baldur Sigurðsson). Her forsøgte vi at isolere ortografiens betydning ved at sammenligne resultaterne af staveprøver med strukturelt helt parallelle opgaver.

Resultaterne viste at de danske børn på nogle bestemte områder (konsonantfordoblinger og konsonantgrupper) var længere om at blive sikre stavere end de islandske børn. Disse tværsproglige forskelle tyder på at ortografien faktisk er en slags handicap for danske børn. Og hvad kan vi så gøre ved dét?Til toppen

 

Foredrag 8.5.2003

Det kohæsive kasussystem i gammeldansk

Lektor, cand. phil., ph.d. Eva skafte Jensen, Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitetscenter

Gammeldansk fremviser den empiriske mærkværdighed at kasusreduktionerne skrider ujævnt frem. Det gælder dels for de fire kasus indbyrdes, nominativ forsvinder tilsyneladende tidligere end akkusativ og dativ, og genitiv løsriver sig tidligt fra resten af kasussystemet og følger egne selvstændige udviklingsveje.Hvad angår nominativens særlige udviklingsforløb, må man konstatere at denne kasus helt afvikles. I de fleste tilfælde er senere udviklinger af nominale ord især sket med udgangspunkt i de gammeldanske akkusativformer, snarere end i nominativformerne. Dog er der i nominativens afviklingshistorie den højst ejendommelige omstændighed at udviklingen her også skrider ujævnt frem i forhold til ordklasser. Først ryger nominativ i substantiverne, derefter i adjektiverne og senest i pronominerne.

Man har undret sig over disse ujævnheder, og man har blandt andet foreslået at de kasuslignende former man kunne finde ved substantiverne, kun er udtryk for (fejlagtigt) overførte former fra forlægsteksterne, og man har sagt om disse former at de var tilfældigt og usystematisk distribueret.

I den senere tid har jeg haft lejlighed til at kigge lidt grundigere på nogle af kilderne, og jeg mener at have identificeret et princip for hvordan nominativ (og akkusativ) anvendes, et princip som har med tekstsammenbinding (kohæsion) og informationsstruktur at gøre. Jeg kalder dette princip for 'det kohæsive kasussystem'. I mit foredrag vil jeg fremlægge mine resultater i hoveddrag og vise hvordan det kohæsive kasussystem fungerer.Til toppen

 

Foredrag 18.9.2003

Kenninger i den norsk-islandske skjaldedigtning

Ekstern lektor, ph.d. Rolf Stavnem, Syddansk Universitet

Den norsk-islandske skjaldedigtning opstod i vikingetiden og blev dyrket langt op i middelalderen. I denne genre blev et helt særegent billedsprog udviklet, for næsten al metaforik blev koncentreret i én retorisk figur, den såkaldte kenning. Den er karakteristisk ved at være en mindst toleddet omskrivning for et almindeligt begreb, f.eks. 'spyd-uvejr' for 'kamp', eller mere dunkelt 'jætternes tale' for 'guld'.

At kenninger er en central del af skjaldedigtningens poetiske praksis bekræftes af, at Snorres Edda i vid udstrækning handler om, hvordan man omskriver diverse fænomener ved hjælp af kenninger. Betragtes kenninger isoleret fra deres digteriske kontekst står det klart, at de refererer til et meget begrænset antal af helt almindelige fænomener som "mand", "kvinde", "skib", "kamp", "guld", "poesi" etc., og at selve omskrivningerne er variationer over relativt få grundmønstre og typer. En nærmere analyse af kenningerne i deres digteriske kontekst viser imidlertid, at de ofte anvendes med megen raffinement og opfindsomhed i forhold til skjaldedigtenes overordnede funktion, hvad enten digtene handler om kærlighed, nid eller fortidens helte.Til toppen

 

Foredrag 9.10.2003

Om bogen "Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære"

Professor Ole Togeby, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet

Bogen er en dansk sproglære, som ikke omfatter lydlære (dog tryk), men i modsætning til de fleste grammatikker både ordlære, sætningslære, meddelelseslære (tekstlingvistik, og herunder fortælleteori) og betydningslære for dansk sprog. Jeg kan ikke nå at “gennemgå” alle dele af bogen, men vil især tale om at bogen er skrevet ind i traditionen for funktionel grammatik (og ikke generativ grammatik), at den inddrager relevansteorier i beskrivelsen af sprogets grammatiske strukturer, og at den beskriver hvorledes det danske morfosyntaktiske regler (leksikonnet) er bestemmende for hvad der kan siges og menes på dansk. Et oplæg om bogen blev trykt som en kronik i Dagbladet Information 14. juli 2003.Til toppen

 

Foredrag 30.10.2003

Engelsk i dansk. Et spørgsmål om holdninger

Forskervikar Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn

Unge danskere er generelt positive over for brugen af engelske lån i dansk, men deres accept afhænger af bl.a. af hvem der bruger ordene, i hvilke situationer de bruges, og hvilken type ord der er tale om. Det er en af konklusionerne i min ph.d.-afhandling Engelsk i dansk. Sprogholdninger i Danmark. Helt vildt sjovt eller wannabeagtigt og ejendomsmæglerkækt? som blev forsvaret på Københavns Universitet i december 2002.

Afhandlingen handler om unge storkøbenhavneres holdninger til brugen af engelske lån i dansk. I foredraget “Engelsk i dansk. Et spørgsmål om holdninger” vil jeg komme nærmere ind på hvornår unge accepterer engelske lån i dansk, og hvornår de ikke gør det.

De unges holdninger er i mine undersøgelser bl.a. kommet til udtryk gennem åbne besvarelser af konkrete spørgsmål. Gennem en analyse af disse besvarelser er jeg kommet frem til at der er en sammenhæng mellem hvordan de unges argumenterer for deres holdninger og deres livsstil. I foredraget vil jeg også komme ind på hvad det er for nogle sammenhænge, og hvilken betydning det har for unges holdninger.Til toppen

 

Foredrag 13.11.2003

Knud Lavard-liturgien fra slutningen af det 13. århundrede

Lektor Michael Chesnutt, Den Arnamagnæanske samling, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

Jeg har i dette efterår publiceret en ny udgave af den middelalderlige danske liturgi for Skt Knud Lavard. Liturgien er fyldigst bevaret i et dansk håndskrift, UB Kiel S.H. 8A 8vo, fra slutningen af det 13. årh. Håndskriftet indeholder tekst og musik til den monastiske guds-tjeneste ved Vor Frue Kloster i Ringsted, og foredraget analyserer den proces, hvorved teksten blev strikket sammen fra klosterbibliotekets funktionelt bestemte enkeltbøger.

Ringsted-liturgien viser sig at være en udvidelse af en allerede eksisterende sekulær liturgi, som svagt spores i kilder fra det danske ærkebispedømmes randområder ca. 1500, mens dom-kirkerne i Roskilde og Odense udsmykkede deres senmiddelalderlige gudstjenesteordninger med elementer hidrørende fra Ringsted. Håndskriftet i Kiel er efter alt at dømme det konkrete formidlingsmedie for disse lån.

Den nye udgave indgår i Opuscula XI, som er det seneste bind i skriftrækken Bibliotheca Arnamagnæana. Bogen kan fås hos C. A. Reitzel.Til toppen

Hostes af Københavns Universitet