Møder i 2002 – Københavns Universitet

Møder i 2002

Foredrag 28.2.2002

Dansk Forfatterleksikon - koncept, organisering, redigering og reception

Lektor dr. phil. John Chr. Jørgensen, Institut for Nordisk Filologi, KU

I november 2001 udsendte Rosinante Forlag Dansk forfatterleksikon, som er blevet til i et samarbejde med Institut for Nordisk Filologi. Leksikonet består af to bind (i alt 906 sider). 'Biografier' rummer 800 biografier af danske forfattere fra Saxo til 1990'ernes unge forfattere. 'Værker' indeholder 500 karakteristikker af danske hovedværker fra 'Gesta Danorum' til 'Radiator'. Hovedredaktøren, lektor, dr. phil. John Chr. Jørgensen, vil fortælle om ideen bag forfatterleksikonet og om det praktiske arbejde med at organisere, finansiere og redigere et værk af denne art. Endelig vil han holde revy over værkets markedsføring og modtagelse samt give et par vrangvillige kritikere svar på tiltale.Til toppen

 

Foredrag 21.3.2002

Om de middelalderlige lægebøger

Cand. mag., ph.d. Jakob Povl Holck

I kraft af hyppig afskrift fra - og oversættelse af - en international medicinsk kanon på latin fik man i middelalderen efterhånden etableret en folkesproglig tradition for lægekunst på skrift i det kristne Europa. I Danmark ses denne tradition først og fremmest manifesteret i de bevarede redaktioner af en række læge- eller urtebøger, der almindeligvis forbindes med den verdslige kannik ved Roskilde Domkapitel, Henrik Harpestreng (d. 1244). Denne omtales typisk som læge og mester. Med udgangspunkt i min ph.d.-afhandling Middelalderens danske lægebog. Et kontaktfænomen, hvor et udvalg af danske lægebøger indtil ca. 1600 er behandlet, skal jeg i mit foredrag forsøge at give en introduktion af genrens karakteristika i et tværkulturelt lys. Hvad der i denne sammenhæng i særlig grad har interesseret mig er, hvordan kontakten mellem forskellige kulturer gennem tiden har sat sine spor i det medicinske fagsprog i takt med lægebogsgenrens udbredelse i Vesteuropa og i takt med den lægevidenskabelige udvikling generelt. Her har lægefagets voksende institutionalisering spillet en stor rolle. De bevarede lægebøger på dansk repræsenterer et vanskeligt tilgængeligt kompleks af forskellige individ- og grupperelaterede mønstre på såvel et semantisk som strukturelt plan. Flere af disse mønstre synes at have været genbrugt med relativt få ændringer i århundreder.Til toppen

 

Foredrag 4.4.2002

Herman Bang. Realismens Kritiker

Lektor Sten Rasmussen, Stenhus Gymnasium og HF

Foredraget vil uddybe et par hovedsynspunkter fra efterskriften til den nye udgave af Herman Bangs Realisme og Realister (1879) samt Kritiske Studier og Udkast (1880), som jeg for nylig har forestået genudgivelsen af i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Klassikerserie. Jeg vil i foredraget forsøge at indkredse og bestemme nogle sider af den bangske kritiks særpræg og format lidt nærmere.

Efter nogle indledende bemærkninger til udgavens historie og til Herman Bang-forskningens nuværende situation vil jeg søge at udskille og skitsere to forskellige læsemåder, der kan anlægges i arbejdet med at tilegne sig hans kritiske skrifter. Til illustration anvendes "Octave Feuillet" og "Romantikens Sanger" fra Kritiske Studier og Udkast.
Skulle der vise sig at være interesse for det, vil jeg gerne efter foredraget besvare spørgsmål til dette eller i al korthed lægge op til en diskussion af udgavens noteapparat, især måske samlet omkring de overvejelser, der ligger til grund for kommenteringens omfang og niveau.Til toppen

 

Foredrag 18.4.2002

Chat via internettet - interaktionelt og sprogligt belyst

Ph.d.-stipendiat Tina Thode Hougaard, Institut for Nordisk Sprog og Kultur, Aarhus Universitet

Chat via internettet er i løbet af de sidste 5-6 år blevet en meget populær interaktionsform. Man kan chatte i de populære nationale webchat, som er lettilgængelige og har en bred appel, man kan chatte i internationale "chat rooms" og derved komme i kontakt med chattere af andre nationaliteter, man kan chatte for at få en date, man kan chatte i "communities", hvor den daglige fællesskabsfremmende kontakt er i højsædet, og man kan spilchatte, hvor man supplerer og kommenterer et online computerspil. Nogle chat er udelukkende tekstbaserede, andre er grafisk og visuelt mere udfordrende med animationer og flotte kulisser, men fælles for alle former for chat er, at interaktionen er en hybrid - en blanding af leg og alvor, af anonymitet og nærvær og af skrift og tale.

I foredraget vil jeg beskrive denne hybridisering af interaktionen nærmere. De teknologiske og spatietemporale betingelser for interaktionen er ændrede, og det skaber nye udtryksformer, hvis karakteristika i vid udstrækning kan indkredses af gamle teorier, men også fordrer nye forståelser. Chattens formål og udtryk er mangeartede og åbne, og der eksperimenteres meget med den kommunikative formåen. Jeg vil derfor i foredraget forsøge at bidrage til en større forståelse af de sproglige og interaktionelle eksperimenter som bl.a. kompenserende, økonomiserende og rollelegende sprogbrug. Så chatsprogligt udtrykt*BBL* (Be Back Later).Til toppen

 

Foredrag 2.5.2002

Ændrede forestillinger om det bedste sprog: danske sprognormer i det senmoderne samfund

Lektor Tore Kristiansen Institut for Dansk Dialektforskning, KU

Det 'moderne' samfund blev bygget på alskens standardiseringer inden for nationalstatens grænser. Til fremme af standardiseringen på sprogområdet udvikledes en forestilling om det bedste sprog. Forestillingen indebar en vurdering i tre dimensioner - en national, en social og en geografisk - og fik med tiden benævnelsen RIGSDANSK: sproget i dets nationalt kanoniske form, repræsenteret ved den sociale elite i København.

I det 'senmoderne' samfund er mange af de standardiserende kræfter nået langt ud over nationalstatens grænser og virker på kontinentalt og globalt niveau. Det er en udvikling der samtidig åbner op for og giver plads til nye impulser og ny mangfoldighed både inden for og på tværs af de gamle nationalstatlige enheder. Dermed opstår et spændende spørgsmål: Sker der noget med forestillingen om det bedste sprog? Sker der ændringer i hvordan forskellige slags sprogbrug vurderes i de tre dimensioner: nationalt (dansk versus fremmed), socialt (høj versus lav) og geografisk (København versus provins)? Det spørgsmål vil jeg forsøge at belyse og diskutere på grundlag af empirisk materiale fra en række sprogholdningsundersøgelser fra de senere år.Til toppen

 

Foredrag 19.9.2002

Noble tabere. Danske forfattere, som ikke fik Nobelprisen

Lektor Aage Jørgensen, Langkjær Gymnasium

I forbindelse med Aarhus Universitets projekt "Danmark og Nobelprisen", hvor jeg skrev kapitlet om Johannes V. Jensen, opnåede jeg adgang til et stort arkivmateriale også vedrørende de danskere, som i årene 1901-50 var indstillet til den litterære Nobelpris uden at få den (materialet fra århundredets anden halvdel er fortsat "sekretessbelagd").

Foredraget vil indledningsvis belyse den i romantisk-idealistisk filosofi og æstetik forankrede ideologi, der på markant vis styrer Nobelkomiteens bestræbelser et godt stykke ind i århundredet og afskærer først radikalitetens store forfattere og siden modernismens førende navne fra at komme i betragtning. I forbindelse hermed vil procedurerne i forbindelse med udskillelsen af 'årets pristager' blive berørt.

Som bekendt opnåede Danmark en pris i 1917 (delt mellem Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup) og én i 1944 (Johannes V. Jensen). I førstnævnte tilfælde kom det os som lille og neutralt land til gode, at Nobelkomiteen formulerede en art neutralitetspolitik, og at der i øvrigt var en udbredt følelse af, at vi "stod for tur" - tillige med en indædt uvilje mod at lade prisen tilgå Georg Brandes. I sidstnævnte spillede krigssituationen utvivlsomt også ind, - i hvert fald stod det i 1925, da Jensen første gang blev indstillet, lysende klart for Nobelkomiteen, at hans forfatterskab - darwinistisk-materialistisk, som det jo var - under ingen omstændigheder kunne bære en Nobelpris.

Disse forhold vil ikke blive berørt i foredraget, dem kan man læse om i publikationen Nabo til Nobel (Aarhus Universitetsforlag 2001, 624 s.). Derimod vil en række i sammenhængen vigtige problemstillinger blive udfoldet gennem omtale af den behandling, som blev nogle af de "mindre kræ" til del fra Nobelsystemets side: Karen Blixen, Holger Drachmann, Vilhelm Grønbech, Harald Høffding, Johannes Jørgensen, Jakob Knudsen, T. Troels-Lund, Martin Andersen Nexø, Knud Rasmussen, Ernst v.d. Recke, Valdemar Rørdam og Jeppe Aakjær.Til toppen

 

Foredrag 24.10.2002

Frös åker och Tors lund - förkristna sakrala ortnamn i Skandinavien

Förste forskningsarkivarie Per Vikstrand, Språk- och folkminnesinstitutet, Uppsala

Med förkristna sakrala ortnamn avses ortnamn som har med fornskandinavisk religion att göra, t.ex. Gudme (av Guthhem 'Gudarnas hem') och Odense (av Othinswæ 'Odens helgedom'). Föredraget ger en sammanfattning av sakralnamnsforskningens viktigaste resultat. Tyngdpunkten ligger på hur detta källmaterial på väsentliga punkter motsäger eller problematiserar antaganden om fornskandinavisk religion som gjorts utifrån andra skriftliga källor. Avslutningsvis kommer frågan om ett personnamn Odhen/Odhin har funnits i de nordiska fornspråken att diskuteras, en fråga som är av största betydelse för bedömningen av ortnamn på Odens-/Odins-.Til toppen

 

Foredrag 7.11.2002

Den lydlige udvikling i dansk fra ca 1350-1500. Hvorfor så hurtigt, og blev det lettere at tale dansk?

Professor Lars Brink

CONTRACTIO
HORTATVS VT LOQVAR LINGVA MVNDIALI, ELIGO LATINAM. PRIMO, SOCIETATI NVNTIABO RES NOVAS HISTORIAE MEAE PHONETICAE (VALENTIS ANNIS DOMINI MCCCL MD), LOCOS, ENIM, VBI DISSENTIO AB IOANNE AD PVTEOS FILIO NICOLAI, EXEMPLI GRATIA IOANNIS CENSET CONSONANTES P ET K PROLONGATOS IN bryllup, r+k NVPTIBVS, ERICO ETC., VT INFIRMATIONEM OCCLUSILEM GENERALEM EVADENT, EGO TAMEN, VT LEX HAC SONORVM NON ILLAM POSITIONEM PERCVTET. SECVNDO, NVNTIABO EXAMINA MEA FACIENDI HISTORIAM PHONETICAM RIGOROSIOREM QUAM NOTIONEM ILLIVS SUPERIORVM MEORVM DOCTORUM. TERTIO ET VLTIMO, NVNTIABO OMNIA QVAE DISCIAMUS EX LEGIBVS SONORVM DE HISTORIA SPIRITUALI REIQVE PUBLICAE. SI TEMPUS PERMISIERIT, RESPONDEBO, NVM VERBA CURTIORA ET FACILIORA FIANT IN SECULIS, QVAMQVAM HOC RESPONDI IN § CXXXVII LINGVAE NATIONALIS DANICAE MEAE GEORGIIQVE LVCI. LECTIO DIEI IOVIS IN VERNACVLO DOMESTICO AGETVR.

Stimuleret til at betjene mig af et lingua franca, selecterer jeg Latin. Primo, meddeler jeg Societetet det Nye i min Lydhistorie (1350-1500), id est, hvor jeg dissentierer fra Johs. Brøndum-Nielsen. Fx: Brøndum-Nielsen mener, at Clusilerne p og k forlænges i bryllup, Erik etc. og derved echapperer Clusilsvækkelsen, ego derimod, at denne slet ikke validerer i hin Position. Secundo, informerer jeg om mine Strabadser med at præcisere lydhistorien, phonetisk og temporalt, relateret til de bortgangne Authoriteter. Tertio, docerer jeg alt, hvad læres kan om politica og spiritualia ud fra Sonalhistorien. Om Tidens Residual givet, resolverer jeg Problemet om Glosernes Abbreviation gennem Seculi, skønt jeg alt har berørt dette i §137 i min og Jørn Lunds Dansk Rigsmål (1975).Til toppen

 

Foredrag 21.11.2002

Korpus 2000 - til hvilken nytte? Baggrund, muligheder for empiriske sprogundersøgelser, fremtidsperspektiver

Projektleder for Korpus 2000, Jørg Asmussen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Korpus 2000 er et nyt elektronisk tekstkorpus over dansk skriftsprog omkring år 2000. Det blev udarbejdet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab over en periode på toethalvt år, først og fremmest med henblik på at give alle alment sproginteresserede et redskab til at undersøge dansk sprogbrug med. Korpus 2000 er gjort tilgængelig på internettet parallelt med det 10-15 år ældre Korpus 90, en særlig bearbejdet delmængde af Den Danske Ordbogs korpus.

I foredraget vil jeg kort komme ind på baggrunden for og opbygningen af Korpus 2000 og prøve på at placere det i en korpustypologisk ramme og positionere det i forhold til andre korpora over dansk, herunder også Arkiv for Dansk Litteratur. Dernæst vil jeg, delvis med udgangspunkt i nogle af de undersøgelsestyper, som er anført i Kennedy 1998 (kap. 3), demonstrere undersøgelsesmulighederne i Korpus 2000. Særlig vægt vil jeg lægge på sammenlignende undersøgelser mellem Korpus 2000 og Korpus 90 og diskutere, hvilke konklusioner man kan drage ud fra observationerne. Afspejler observerbare forskelle generelle sproglige forandringer - eller bare uensartet sammensatte korpora? I denne forbindelse vil jeg komme ind på de to velkendte korpuslingvistiske fantomer 'repræsentativitet' og 'balancerethed' - og opridse muligheder for at sikre sig, at to korpora som Korpus 2000 og Korpus 90 er opbygget på en ensartet måde.

Endelig vil jeg skitsere nogle fremtidsperpektiver, hvor hovedvægten vil blive lagt på de diakrone aspekter ved en løbende dokumentation af dansk sprog i form af store almene tekstkorpora. Til toppen

 

Foredrag 5.12.2002

Om nyudgivelsen af Saxo Grammaticus' Gesta Danorum

Lektor, Karsten Friis-Jensen, Institut for Græsk og Latin, KU

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgav i 1931 den seneste tekstkritiske udgave af Saxo ved Jørgen Olrik og Hans Ræder, og i 1957 blev bind II, Saxo-ordbogen ved Franz Blatt, afsluttet. Udgaven blev snart efter kritiseret for bl.a. at introducere for mange konjekturer i teksten, og for ikke at have udnyttet den indirekte tekstoverlevering, især hamborgkanniken Albert Krantz' historiske værker fra ca. 1500, tilstrækkelig systematisk, begge dele med rette. Blatts ordbog var ligeledes kritisk på en del punkter, men denne kritik var meget diplomatisk formuleret.

Aftenens foredragsholder har siden 1980'erne arbejdet på den nyudgave, der tydeligvis var brug for, med inddragelse af et stadigt voksende digitalt korpus af nyttige kontroltekster, bl.a. Saxos klassiske yndlingsforbillede, Valerius Maximus. Rigtig fart tog projektet, da DSL tog en udgave med paralleloversættelse til dansk ved Peter Zeeberg på sit program, og Oxford University Press ville trykke en latin-engelsk udgave med Peter Fisher som oversætter. Som bekendt er Peter Zeebergs oversættelse allerede publiceret separat, og næste år kommer så DSLs latinsk-danske udgave. I foredraget belyses nogle af de problemtyper, en Saxo-udgiver står over for, og der fremlægges et par af de nye konjekturer, som i sidste ende alligevel måtte til.Til toppen

Hostes af Københavns Universitet