Møder i 2001 – Københavns Universitet

Møder i 2001

Foredrag 1.2.2001

Trylleviser og trolddom

Lektor dr. phil. Flemming Lundgreen-Nielsen, Institut for Nordisk Filologi, KU

Den populæreste folkevisegruppe, trylleviserne, betragtes også i dag som opsamlingssted for ældgammel og ellers knap bevaret viden om hedenskab. De ældste folkeviseudgivere i Europa, Anders Sørensen Vedel (Hundredvisebogen, 1591, og Tragica, 1657) og Peder Syv (Tohundredvisebogen, 1695), brød sig ikke om dem, så blandt deres 232 trykte viser er kun 29 trylleviser, som tilmed får skeptiske kommentarer. Denne kølige førstegangsreception er siden bortforklaret som pinlig rationalisme og åndelig fladbundethed. Det er imidlertid uhistorisk. Da trylleviserne nedtegnes og trykkes i det 16.-17. århundrede, eksisterer der en omfattende international videnskab om deres emner, dæmonologien. Læserne underrettes her udførligt om farerne ved det overnaturlige og om måder at omgås det på. Foredraget vil fremdrage paralleller mellem denne faglitteratur, som overvejende er affattet på nylatin, og væsentlige træk ved de danske trylleviser. Eksempler vil navnlig blive taget i sagn om elverfolk.Til toppen

 

Foredrag 15.3.2001

At genudgive Heiberg

Lektor, dr. phil. Jens Kr. Andersen, KU

Ved afslutningen af et flerårigt udgivelsesarbejde bør udgiveren nok kunne underholde interesserede kolleger og fagfæller om editionstekniske problemer, overvejelser og konflikter, om valg, der blev truffet og senere fortrudt, og principper, der blev opstillet og senere svigtet, om hensynet til et mere eller mindre imaginært publikum ("en Colossal Vanskabning") og til det højest reale DSL (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab), måske endda om dékuverter, der gjordes undervejs, og som for bestandig vil berige vor litteraturhistoriske détailindsigt. Således synes SNF's bestyrelse at have ræsonneret, og Heibergs forfatterskab har rigtignok rummet spændende udfordringer for en udgiver, der får pålagt den tredobbelte rolle som litteraturhistoriker, filolog og pædagog, sådan som det sker i forbindelse med DSL's klassikerserie. Og, well, jeg skal gøre mit bedste og under foredraget berøre: 1) fastlæggelse af textcorpus og valg af textkilder, 2) textrettelser og afståelse fra samme, 3) efterskrift/forfatterskabsintroduktion 4) kommentering og kommenteringsniveau - altsammen konkretiseret og exemplificeret med tilfældet Heiberg. Sat sapienti!Til toppen

 

Foredrag 19.4.2001

Oversættelser og undersættelser i de elektroniske medier

Oversætter, cand. phil. Kirstine C. Baloti, formand for Foreningen af Billedmedieoversættere, Dansk Journalistforbund

Som sproginteresseret kan man næppe undgå jævnligt at blive irriteret over kvaliteten af undertekstning. Men vidste du ...

  • at undertekster er det mest læste dansk
  • at du læser dem, selv om du ikke er dig det bevidst
  • at der ikke findes nogen uddannelse i oversættelse til det medie, der "udkommer" i det suverænt største "oplag"
  • at ingen kanaler eller distributører har definerede krav til kvaliteten
  • at en stadig større del af tekstningen ikke sker direkte fra originalsproget, men via f.eks. svensk, norsk, finsk eller hollandsk

Kritikken af undertekstning er ofte berettiget, men sjældent kvalificeret. Med sit oplæg vil Kirstine C. Baloti illustrere billedmedieoversætternes egne kvalitetskriterier for tekstning samt vise eksempler på god og dårlig tekstning fra "det virkelige liv".

"Hey, jeg har et navn, okay?" Dansk dubbing: fra asken i ilden

Lektor Henrik Gottlieb, Engelsk Institut, Københavns Universitet

Eftersynkronisering - også kaldet dubbing - er ikke længere forbeholdt Tyskland og andre store sprogsamfund. Dette kostbare alternativ til tekstning vinder i stigende grad indpas i Danmark - og kan indebære en endnu større afsmitning fra engelsk end den vi finder i tekstning. Det fremgår af en empirisk undersøgelse af tre amerikanske familiefilm der alle findes i både tekstet og dubbet udgave på det danske marked. Det viser sig, at den mundrethed som dubbing indebærer, sjældent opnås i sådanne film; oversættere og skuespillere er nok danskere, men det bliver mundene aldrig.Til toppen

 

Temaeftermiddag 8.5.2001

Udviklingen af de nordiske sprog 1550-1800

Udviklingen af de nordiske sprog 1550-1800, sociolingvistiske aspekter

Professor Mats Thelander, Institutionen för nordiska språk, Uppsala universitet

Mitt föredrag ska behandla de nordiska språkens variation och utveckling i ett sociolingvistiskt perspektiv från mitten av 1500-talet fram t.o.m. 1700-talet. Jag ska försöka visa på både det som är lika i de nordiska länderna och sådant som skiljer länderna åt. Mycket handlar om framväxten av rikstalspråk och standardiseringen av nationella skriftspråk. Kyrkan, den centraliserade statsmakten, förbättrade kommunikationer och en ökande läs- och skrivkunnighet är viktiga faktorer i dessa processer. Också framväxten av sociala skillnader i talspråket - vid sidan av de dialektala - hör till bilden. Här inverkar en tilltagande samhällsdifferentiering som har samband med bl.a. ändrade bosättningsmönster och en ny klasstruktur. Kunskapsluckorna på detta område är besvärande och jämförelsen mellan de nordiska länderna blir många gånger haltande därför att vi har så lite kontrastiv sociohistorisk språkforskning att luta oss mot.

Sociolingvistiske strukturer i Danmark i perioden 1550-1800

Lektor Inge Lise Pedersen, Institut for Dansk Dialektforskning, KU

Perioden indrammes af skriftsprogets standardisering i 1500-tallet og talesprogsstandardiseringen i 1800-tallet. Inden for denne ramme vil jeg diskutere hvilke sociale strukturer der vekselvirker med sproget, og hvilke dele af sproget der bruges i denne vekselvirkning. I løbet af perioden ændres samfundet fra et standssamfund til et rangssamfund, men den sociale opdeling der har tydeligst sammenhæng med sprogbrugen er forskellen land/by. De kulturelle og sproglige forskelle der relaterer sig til denne modsætning har måske aldrig været større end i 1700-tallet. De sociolingvistiske forskelle kan beskrives på makroplanet som et valg mellem varieteter, mellem sognemål og købstaddialekter, mellem dansk og fremmede sprog som dagligsprog. Først ved periodens slutning bliver det i stigende grad relevant at beskrive variationen inden for udtalen af modersmålet i byerne. Som sidetema vil jeg komme lidt ind på hvordan standardiseringen af talesproget forløber og hvor langt den er kommet omkring 1800.

Språkplanering och språkhistoria - Exemplet Sverige under 1600- och 1700-talen

Professor em. Ulf Teleman, Institutionen för nordiska språk, Lunds universitet

Mitt föredrag vill ge en översikt över de olika slagen av språkplanering under tidig modern tid i Sverige och sätta dessa aktiviteter i samband med standardspråkets faktiska utveckling. Målen för denna verksamhet var språkets ära, rikedom och reda. Svenskans ära gällde bl.a språkets allsidiga användning, t.ex. i förhållande till latinet och i de erövrade provinserna. Svenskan skulle också vara ett rikt och rent språk, framför allt genom att ha en omfattande inhemsk ordskatt. Språkets "redighet" skulle uppnås genom att fri variation i stavning och morfologi skulle nedbringas. Här såg grammatikerna sin viktigaste uppgift, och kunskapen om språket blev både en förutsättning för och en konsekvens av standardiseringsambitionerna. De medvetna insatserna till förmån för språkets ära, rikedom och reda var respektingivande, men de direkta resultaten var sannolikt inte så många under den aktuella perioden. Denna tidiga språkplaneringsverksamhet var däremot viktig som en intellektuell och emotionell förberedelse inför utvecklingen av riksspråkets villkor och innehåll under 1800-talet.

Udviklingen i dansk sprog 1550-1800

Lektor Hanne Ruus, Institut for Nordisk Filologi, KU

I denne turbulente periode hvor Danmark-Norge tabte terræn, både geografisk og sprogligt, giver den stadig voksende skriftlighed os mulighed for at studere de sproglige praksisser i et utal af forskellige situationer. Skriftligheden kan følges i den trykte bogproduktion fra samfundslivets forskellige områder, religion, politik, jura og underholdning. Skrivekyndighedens gradvise spredning fra overklassen og den lærde stand til oplyste bønder giver sig udtryk i breve og dagbøger. Periodens mundtlighed har vi kun yderst indirekte adgang til, mundtlige genrer bliver skriftfæstet og skriftlige kilder indeholder mere eller mindre direkte gengivelser af ordskifter i retsager og private trætter. I denne periode finder vi også de første sprogbeskrivelser i form af ordbøger og grammatiske afhandlinger.Til toppen

 

Foredrag 27.9.2001

Fra "Tales of Knights" til desktop-håndskrifter

Ordbogsredaktør Christopher Sanders, Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog

Tales of Knights er en facsimileudgave på cd-rom af et islandsk håndskrift af riddersagaer fra ca. 1450-1470, der udkom på C.A. Reitzels forlag lige før jul i fjor. Udgivelsen, som er forestået af Christopher Sanders, er den første i en række med titlen Manuscripta Nordica: Early Nordic manuscripts in digital facsimile, redigeret af Peter Springborg ved Det Arnamagnæanske Institut, og Tales of Knights er den første af sin art i Norden.
Aftenens demonstration af cd-rommen vil rumme en gennemgang af de overvejelser, der gik forud for udgivelsen; der vil tillige blive foretaget en vurdering af cd-rom som medium for facsimilegengivelse i lyset af lignende projekter inden for old- og middel-engelsk (Beowulf, Chaucers Canterbury Tales m.m.), og endelig forsøges udgivelsen placeret i forhold til andre tiltag, som har til formål at gøre vest- og østnordisk håndskriftmateriale computertilgængeligt.Til toppen

 

Foredrag 25.10.2001

Kløjs danske børn i sproget? - Fokus på danske børns tilegnelse af tidlig leksikon og morfologi i skrift og tale

Adjunkt Dorthe Bleses, ph.d.-stipendiat Pia Thomsen Jensen, ph.d.-stipendiat Thomas K. Madsen og professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet, Odense

Vi vil præsentere foreløbige resultater af undersøgelser foretaget inden for Odense-Projektet i Sprogtilegnelse. I disse ses en bemærkelsesværdig forsinkelse i tilegnelsen af dansk i forhold til både de nærtbeslægtede skandinaviske og til andre sprog, hvad angår tilegnelsen af leksikon og morfologi. Også en større individuel variation på tværs af børn kan observeres. Endelig tyder en undersøgelse af forholdet mellem tilegnelsen af talt og skrevet sprog på, at den uklare relation mellem udtaleformer i spontan tale og ortografi har konsekvenser for tilegnelsen af skriftsproget.

Danske børns konstaterede forsinkelse i sprogtilegnelsen rejser det fundamentale spørgsmål, om forsinkelsen er generel, og hvordan den kan forklares. Meget peger på, at en høj grad af variation i inputtet, samt segmenteringen af det lydlige input på dansk udgør en særlig udfordring på grund af udbredte, radikale reduktionsprocesser. I mange henseender har dansk store ligheder med de øvrige skandinaviske sprog, men er i fonetisk henseende udpræget anderledes. De radikale reduktionsprocesser rammer især tryksvage stavelser, hvilket for barnet medfører en uklar relation mellem lydstrukturen og andre lingvistiske størrelser, især bøjningsendelser. Derudover udviser regionale talesprogsvarianter iøjnefaldende forskellige reduktionsmønstre med forskellige typer af uklare relationer til følge.

Tilegnelsen af skriftsproget udgør ligeledes en stor udfordring for danske børn på grund af de ovennævnte talesprogsreduktioner og udbredte mangetydige relationer mellem bogstaver og lyde. Udover mulige sproglige forklaringer berøres betydningen af socialiseringsmønstre i Danmark.Til toppen

 

Foredrag 15.11.2001

Randershåndskriftet - en samling skolekomedier fra omkring 1600

Mag.art. Leif Stedstrup

Under signaturen GkS 794,2° gemmer der sig på Det kongelige Bibliotek i København et ret anseeligt håndskrift, som almindeligvis går under navnet Randershåndskriftet. Det indeholder 6 komedier og 3 mellemspil med et ganske afvekslende indhold. De har alle været beregnet til at blive opført på Randers latinskole. Nogle af stykkerne har tidligere været udgivet; men håndskriftet har aldrig før været udgivet i sin helhed. Dette er sket netop nu, idet jeg for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har foranstaltet en samlet, diplomatarisk udgave af hele håndskriftkomplekset.

I mit foredrag vil jeg gøre rede for opbygningen af den nye udgave og dernæst beskrive håndskriftet - herunder tale om berettigelsen af dets navn, og hvad formålet med skolekomedier i det hele taget har været. Håndskriftets alder, indhold, forfatterforhold og tidligere trykte udgaver vil ligeledes blive berørt. Og endelig vil jeg - hvis tiden tillader det - komme ind på variationen i de versifikatioriske virkemidler - eller mangelen på samme.Til toppen

 

Foredrag 6.12.2001

Litterær oversættelse fra svensk - hvorfor det? Med udgangspunkt i Kerstin Ekman, Selma Lagerlöf og Göran Tunströms forfatterskaber

Forfatteren og oversætteren Anne Marie Bjerg

Det er en udbredt opfattelse at man slet ikke burde oversætte skønlitteratur mellem de skandinaviske sprog, norsk, svensk og dansk. Folk burde kunne læse den på originalsproget. Dette er smuk ønsketænkning. Og i virkelighedens verden oversættes der megen, især svensk, litteratur til dansk, og den sælges og lånes og læses.

Tredive års erfaring og beskæftigelse med litterær oversættelse - fra engelsk og svensk - har efterhånden bibragt mig den opfattelse at al litterær oversættelse i virkeligheden og i princippet er umulig. For at oversætte fra et sprog til et andet er ensbetydende
med at oversætte en verden til en anden. Dette er umuligt - og samtidig den store udfordring. Og det gælder uanset om sprogene er nært beslægtede eller ligger en halv klode eller et helt århundrede fra hinanden.

Det er faldet i min lod at oversætte eller nyoversætte dele af tre så vægtige og væsentlige forfatterskaber som Selma Lagerlöfs, Göran Tunströms og Kerstin Ekmans. Deres sproglige, litterære og menneskelige format kan give en oversætter noget at bestille. De er en udfordring til oversætterens sproglige formåen og fantasifuldhed på modersmålet.

Med nogle eksempler vil jeg vise hvori udfordringen består.Til toppen

Hostes af Københavns Universitet