Møder i 2000 – Københavns Universitet

Møder i 2000

Foredrag 10.2.2000

Storbyens stednavne. Betyder det noget hvor vi bor?

Lektor, dr.phil. Bent Jørgensen, Institut for Navneforskning, KU

De fleste vil opfatte storbyens stednavne som = storbyens gadenavne, men faktisk rummer storbyen mange flere arter af stednavne end lige gadenavne. Med udgangspunkt i et nutidigt københavnsk materiale vil foredraget se på særegenheder inden for navne på huse, ejendomskomplekser, forretninger og naturligvis også gader. Men navnlig vil der blive lagt vægt på at belyse betydningsmæssige relationer mellem navne såvel inden for som mellem de enkelte kategorier. Nogle af de konklusioner det giver anledning til, vil da kunne bidrage til opklaring af spørgsmålet om det betyder noget hvor vi bor.Til toppen

 

Foredrag 9.3.2000

Nå! En skiftemarkør med mange funktioner

Adjunkt ph.d. Mie Femø Nielsen, Roskilde Universitetscenter

I foredraget vil jeg fremlægge nogle foreløbige resultater fra en undersøgelse, jeg er i gang med, om den lille markør i dansk talesprog. Data er audiooptagelser af dagligdagssamtaler, audio- og videooptagelser af institutionelle og semi-institutionelle samtaler, samt mediesamtaler. Den anvendte metode er Conversation Analysis (CA), oprindelig udviklet af Sacks, Schegloff og Jefferson.

Indtil nu har jeg registreret over 40 forskellige brug af , med så forskellige funktioner som responsmarkører, markører for et foregået kognitivt skifte hos den talende og turinterne redesignmarkører. Det mest kendte er nok responsmarkøren, hvor næste taler replicerer med et til den forudgående talers tur. I foredraget vil jeg imidlertid fokusere på en funktion, hvor bruges til at markere en afgrænsning mellem interaktionelle aktiviteter, et skifte til noget nyt.Til toppen

 

Foredrag 6.4.2000

Fra Hungate til Finkle Street - En vandring gennem nogle ildelugtende gader med danske navne i England

Docent, dr.phil. Gillian Fellows-Jensen, KU

Under en vandring gennem de gamle bydele i York og Lincoln kan man alene ved at læse skiltene med gadenavne føle sig hensat til vikingetiden. Også i andre byer i Danelagsområdet møder man mange danske gadenavne. Efterleddet i de fleste af disse danske navne er gata 'gade', men i York har flere af de mere ydmyge veje nordiske navne på -geil 'gyde', ligesom nogle af de nuværende gadenavne på -street, fx Blake Street, kan være dannet af danskere. Det må dog ikke glemmes, at efterleddet gata blev lånt ind i det engelske sprog, og nogle af navnene på -gata er først dannet længe efter, at dansktalende folk havde rømmet gaderne i England. For eksempel hedder den korteste gade i York Whipmawhopmagate, et navn, der kun kan føres tilbage til 1505, ligesom Deangate, en meget trafikeret vej, der løber langs den sydlige side af York Minster, og først fik sit navn, da den blev anlagt i 1903.

På grundlag af en samling på 4.000 gamle navne fra byer, hvor vikingetidens danskere har opholdt sig i kortere eller længere tid, vil jeg sige noget om alderen på disse danske navne i England. Jeg vil også give nogle eksempler på, hvad gadenavne kan fortælle om dagligliv i Danelagen, nattelivet ikke at forglemme.Til toppen

 

Foredrag 27.4.2000

En sprogmands erindringer

Professor Erik Hansen, KU

Per 1. september i år trækker Erik Hansen sig tilbage fra sin stilling ved Institut for Nordisk Filologi. Han har på opfordring indvilget i at komme i Selskab for Nordisk Filologi for at fortælle om sit liv som sprogforsker og dansklærer. Han vil komme ind på studietiden, sine lærere og de diskussioner der var i gang i 1950'erne. Tiden som universitetsansat falder i afsnittene forskning og undervisning, og han vil fortælle om hvad han mener at have udrettet, og hvordan ? og om hvad han ikke fik udrettet, og hvorfor. Erik Hansen vil også fortælle om sit arbejde i Dansk Sprognævn og om forholdet til offentligheden, dels som sprogjournalist og sprogkonsulent, dels som ufrivillig deltager i mediedebatter.Til toppen

 

Foredrag 21.9.2000

Af Hjertets (skidne) Dyb - om Kingos teknik i "Aandelige Siunge-Koors Anden Part" (1681)

Professor, dr.phil. Peter A. Brask, Roskilde Universitetscenter

Foredragets overordnede emne er problemer ved beskrivelse af tekstegenskaberne i værkets tyve "Sange" og sytten "Sukke". Næsten hvert digt er så tæt udarbejdet, at selv egenskaber som ords hyppighed (ja, sågar bogstavers!) kan føre ind i centrale forhold. For komplekse sager som syntaks, komposition og læserstyring gælder det selvfølgelig endnu mere. Her kan sammenhængene være diskutable - men normalt må vi vælge én af mulighederne, vi kan ikke lade dem stå hen som sameksisterende. Hvordan vælger vi? Tvinges vi til at inddrage æstetik- eller religionshistoriske forhold...eller tros-psykologiske? Hvis Ja - kan vi da alligevel bruge teksterne som kilder til studiet af sådanne forhold?

Selve foredraget begrænser sig til konkrete eksempler (med bogen som kontekst). Jeg vil især se på Sangene Nr. 1 og Nr. 20 med tilhørende Suk, samt 'bordandagten' Sang Nr. 16.Til toppen

 

Foredrag 5.10.2000

Dynamikken i sproget

Adjunkt, ph.d. Dorthe Duncker, Institut for Nordisk Filologi, KU

Hvordan bærer personer sig ad med at tale sammen og tilsyneladende handle ud fra et fælles regelsæt når de samtidig ikke undtagelsesløst overholder reglerne og endda laver om på dem mens de anvender dem? Hvordan kan det være at sproget ikke bryder sammen og bliver ubrugeligt når sprogbrugerne omgås det så lemfældigt?

Den traditionelle sprogvidenskabelige forestilling om et statisk sprogsystem som bestemmende for brugen afføder flere problemer end den løser. Hverken sproglig forandring eller variation kan beskrives på denne forestillings præmisser.

Der er et gab mellem det sociale, men upersonlige system som sprogvidenskaben opstiller, og den måde personer forvalter det vilkår på at de er sprogbrugere. Der kan ikke gøres rede for det menneskelige sprog i statiske termer. Sprog er et komplekst system, en dynamisk aktivitet som involverer personer der samarbejder.

På baggrund af min ph.d.-afhandling - Sproget som selvorganiserende system. Dynamisk modellering af sproglig regeldannelse - vil jeg skitsere nogle af de teoretiske og metodologiske perspektiver som åbner sig med et dynamisk, menneskeforankret sprogsyn.Til toppen

 

Foredrag 2.11.2000

Hvordan bliver et sætningsadverbial til et sætningsadverbial?

Ph.d.-stipendiat, cand. phil. Eva Skafte Jensen, Institut for Nordisk Filologi, KU

Under særlige omstændigheder kan polyseme ord som fx godt, lige og nu fungere som sætningsadverbialer: jeg har godt hørt det; gå lige derover; hun virker nu ikke videre begejstret. Sådanne særlige omstændigheder er først og fremmest placeringen på sætningsadverbialets plads (Diderichsens lille-a), men også andre omstændigheder som situation (hvad-der-giver-mening), verbalets semantik m.m. spiller ind på fortolkningen af et givet ords betydning og funktion.

I mit foredrag vil jeg dels vise hvordan især topologien spiller en vigtig rolle ved fortolkningen af et polysemt ords betydning og funktion. Dels vil jeg illustrere hvordan man kan se de forskellige betydninger af polyseme størrelser (jeg har omhyggeligt undladt at læse den nyhed vs. jeg har undladt at læse den nyhed omhyggeligt) som resultatet af en historisk udvikling.

Eksemplerne på mødet kan være nogle andre end de her nævnte.Til toppen

 

Foredrag 30.11.2000

Saxo og hans oversættere

Cand.phil., ph.d. Peter Zeeberg, KU

Saxos Danmarkshistorie, Gesta Danorum, fra omkring 1200 har efterhånden været oversat til dansk adskillige gange. Seks fuldstændige oversættelser er det blevet til, fra Anders Sørensen Vedels Den Danske Krønicke i 1575 til i dag. Og hver oversættelse spejler sin tids forhold til det nationale storværk. Det gælder naturligvis også den nyeste, der udkom i foråret i år. I dette foredrag vil oversætteren fortælle hvordan han selv har grebet opgaven an, og hvordan den nye oversættelse forholder sig til sine forgængere.Til toppen

Hostes af Københavns Universitet